Færre busafgange – også i Kalundborg Kommune

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Danskernes mobilitetsmuligheder er blevet forringet. Siden 2010 er der blevet skåret i busafgangene næsten hvert år, og der er i dag 12 pct. færre køreplantimer. Særligt vest for Storebælt har borgerne fået færre busafgange. Tilbagegangen i busforbindelser og afgange er sket jævnt over hele perioden og over store dele af landet.

Det viser en gennemgang af buskøreplan-data fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen over perioden 2010-2024, som DI Transport har foretaget. Men mens bussernes køreplaner beskæres, stiger behovet for transport Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Sydsjælland i en pressemeddelelse.

“Tallene viser meget tydeligt, hvor stor forskel der er på, hvordan den kollektive transport bliver prioriteret på tværs af kommunegrænserne. Virksomhederne i området rekrutterer fra et stort opland, og det er afgørende med gode kollektive transportmuligheder. Vi vil også gerne have, at det er attraktivt at bosætte sig med familie udenfor de større byer, men det kan være svært, hvis der ikke længere kører busser. Det begrænser alle i familien og ikke mindst børnene og de unge,” siger bestyrelsesleder i DI Sydsjælland Klaus Rønholt og fortsætter: “Vores virksomheder er spredt ud over hele Sjælland, men uden busser eller kun få afgange kan det være svært for medarbejdere uden bil eller lærlinge og unge med fritidsjob at komme til og fra en arbejdsplads.”

I 2010 kørte rutebusserne 400.000 flere timer på de danske landeveje sammenlignet med i dag. Faldet i køreplantimer er sket i en periode, hvor danskernes samlede persontransport er steget med 14,5 pct. Det vil sige, at behovet for transport er steget, mens der er færre muligheder for at tage bussen.

Kalundborg har også fået færre busafgange

Når der er færre busafgange og busforbindelser i hverdagen, så reduceres mobiliteten for de danskere som er afhængige af kollektiv transport. Det bliver vanskeligt at komme til og fra arbejde eller uddannelse, til stationen eller fritidsaktiviteter. Det påvirker i høj grad de familier, der ikke har bil til rådighed, men også de, der kun har én bil i husstanden, hvis der ikke er mulighed for at kunne tage bussen eller toget i hverdagen. I Kalundborg Kommune hedder tallet 28,1 pct. af familier uden bil, og tallet hedder 48,2 pct., hvad angår familier med blot én bil. I kommunen er buskøreplanen ændret med -11 pct. målt i køreplantimer fra 2019 til 2024.

Regionernes ansvar

Kommunerne er ansvarlige for cirka 2/3 af de offentlige rutebusser, mens regionerne har ansvaret for resten. Men regionerne har også reduceret køreplantimerne. I 2016 var der 2,7 millioner regionale køreplantimer, mens der i 2024 var planlagt 2,3 millioner køreplantimer, svarende til et fald på godt 14,5 pct.

Prisen for en køreplantime er ifølge Trafikstyrelsen steget med i gennemsnit 2,4 pct. pr. år i perioden 2010-2024, blandt andet som følge af energiprisstigningerne og generelt øgede driftsudgifter i forbindelse med stigende lønudgifter.1 Det har presset omkostningerne til rutebuskørsel. Der er dog stor forskel på, hvordan kommunerne prioriterer kollektiv transport. Flere kommuner har reduceret buskørslen mere end stigningerne i omkostninger til drift, mens enkelte kommuner har fastholdt eller øget kørslen på trods af det stigende omkostningsniveau. 

Anbefalinger fra DI

DI anbefaler på baggrund af denne analyse, at der investeres i et velfungerende og attraktivt kollektivt trafiksystem med gode busforbindelser som et bærende element. Konkret anbefaler DI, at der frem mod 2033 afsættes i alt 7,5 mia. kr. til at gøre den kollektive transport mere attraktiv for flere herunder blandt andet at sikre flere og hyppigere busforbindelser. DI opfordrer desuden til, at der fastsættes nationale og ambitiøse målsætninger for udviklingen for den kollektive transport.