Et sælsomt forløb

Læserbrev: Et sælsomt forløb

På fjerde år behandler Kalundborg Kommune planen om et feriecenter på Røsnæs med plads til op mod 600 gæster – kaldet ”Club Røs”. Det har været et sælsomt forløb. Hele vejen igennem har planen haft den største støtte og velvilje fra kommunens side med borgmester Martin Damm i spidsen. Han stiller sit uomtvisteligt store politiske talent til rådighed for en flyvsk idémager ved navn Steen Bosebjerg. Ikke blot det. Ifølge Bosebjerg har kommunen også rådgivet – bl.a. med eksterne konsulenter – for at bringe projektet i overensstemmelse med lovens krav.

At feriecentret og dets placering var i strid med planloven, var vi en gruppe på Røsnæs (vi tæller efterhånden mere end 50 personer), der fra første færd gjorde opmærksom på. Vi fik ingen hjælp fra kommunen til at tumle med det tunge lovstof. Vi måtte selv rejse kapital til at hyre en seriøs miljøadvokat, der på vore vegne indsendte en klage til Planstyrelsen. Umiddelbart efter fulgte også indsigelser fra Plan og Landdistriksstyrelsen samt Miljøstyrelsen mod ”Club”-projektet.

Martin Damm og hans følgere i kommunalbestyrelsen lader som ingen ting. De negligerer deres pligt til at svare på klagen til Planklagenævnet. De negligerer deres pligt til at offentliggøre de over 100 høringssvar, der kom til lokalplanen om ”Club Røs”. Når de nu er offentligt tilgængelige skyldes ikke Martin Damm. Han ser stadig stort på demokratiske normer. Det er ikke klædeligt. Det er skadeligt for Kalundborgs omdømme.

Det kan du nå at rette op på, Martin Damm. Socialdemokraternes kandidat som overborgmester i København, Pernille Rosenkrantz-Theil har netop givet et eksempel, du kan følge – især da hun også har svært ved at indrømme egne fejl. ”Vi gjorde en fejl, da vi planlagde bygning af 4300 boliger på et sårbart og unikt areal i Københavns Sydhavn”, siger hun til Politiken mandag. ”Vi gjorde en fejl, da vi ikke lyttede til de lokale protester”, siger hun, og videre: ”Nogle af beboernes største tanker er der ikke blevet lyttet til, og det forstår jeg ikke. Vi skal stoppe med, at vi først får københavnerne ind i billedet, når der er truffet store beslutninger. Jo længere inde i tragten man er på en beslutningsproces, jo mindre indflydelse får man”, siger hun.

Der indrømmer politikeren, at man trækker den slags processer i langdrag for at få sin egen beslutning igennem. Det er du en mester i, Martin Damm. Rosenkrantz-Theils eksempel viser, at det aldrig er for sent at bekende sine synder. Skift ”København” og ”københavnere” ud med Kalundborg og kalundborgensere, så vi kan få gang i en demokratisk proces her i kommunen – gerne inden kommunalvalget.