Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

En gruppe lokale erhvervsfolk var mandag aften vært for et kulturarrangement i Kino Den Blå Engel, hvor de havde inviteret 32 lokale virksomheder for at snakke om, hvordan man får sat Kalundborg på det kulturelle landkort samt, hvordan man igen får stoltheden banket ind i kalundborgenserne.

Michael Skovgaard Rasmussen, Per Junge, Tom Johansen og Johnny Elmelund har alle for nylig deltaget i Kalundborgegnens Erhvervsråds generalforsamling, hvor Frank Panduro fortalte om, hvordan man i sin tid havde forvandlet en jysk grå og trist industriby til en farverig kulturby. Det blev de inspireret af, og da de samtidig længe har været trætte af, at der intet sker på kulturfronten i Kalundborg, besluttede de at gå forrest og tage sagen i egen hånd ved at skabe en apolitisk kulturfond uden om kommunalt regi.

De havde derfor indbudt en stor gruppe erhvervsfolk i Kino Den Blå Engel mandag aften til tapas, hvor de samtidig kunne snakke om, hvordan de kan gøre noget for at sætte Kalundborg by på landkortet. Omkring 60 var samlet i biografen. Michael Skovgaard Rasmussen bød velkommen, og der blev skænket vin og spist tapas, hvorefter de fire erhvervsfolk bød alle ind i biografsalen, hvor bevæggrundene for, at nu måtte erhvervslivet i Kalundborg tage sagen i egen hånd, kom frem. Der var stor enighed om, at man ikke længere kan vente på, at kommunen kommer i gang. Frank Panduro fortalte derefter lidt om, hvad man i sin tid gjorde i Horsens, ligesom han sagde, at tiden er til, at Kalundborg kommer i gang, inden det er for sent.

En by uden kultur er en soveby

Frank Panduro startede med at sige, henvendt til de fire erhvervsfolk, at deres engagement var eminent: ”Det engagement, som i fire har lagt for dagen, har jeg ikke engang oplevet i Horsens, da jeg startede. En by uden kultur er en soveby. Vi bliver nødt til at tage kulturen alvorligt, folk vil gerne have gode oplevelser.”

Derefter henvendte han sig til de mange fremmødte erhvervsfolk, og lod dem vide, at det er nu, der skal handles, og sagde: ”Hvis I vil være med til at skabe noget stort, så er det nu, at I skal slå til. Det bliver svært at løbe i gang, men giv dem, der står bag, en chance. Kalundborg skal være fyrtårnet i kommunen, men det her skal endelig ikke ende i et stort tungt kommunalt regi eller en kulturforvaltning, så når I det ikke. Mange byer vil gerne det samme, som jer, men I ligger jo et skønt sted og har ildsjæle, der går forrest, og det kræver det. Men I skal være hurtige til at beslutte jer og komme i gang,” sagde han, og fortsatte: ”Det lyder som mange penge, man skal op med nu, men de penge vil betyde mange medarbejdere til byen, og det hjælper erhvervsfolkene på den lange bane. Men I skal se pengene, I giver, som en udvikling til byen, for I får ikke alle pengene igen. Men I får til gengæld noget uvurderligt - fornøjelse af at have været med til at skabe noget stort.”

Det handler om at føle stolthed

Michael Skovgaard Rasmussen understregede flere gange, at projektet er apolitisk og netop handler om at kalundborgenserne igen skal være stolte af deres by og tale den op. Ligesom han pointerede, at det her handler om Kalundborg by, da hele kommunen har brug for et fyrtårn, der tiltrækker folk.

”Vi er nødt til at stå sammen, og det har aldrig været mere nødvendigt. Det politiske system vælger ikke at prioritere Kalundborg, og det er en udfordring. Derfor er vi nødt til at presse dem positivt, ellers får vi aldrig ændret det. Missionen er at gøre kalundborgenserne stolte af Kalundborg by igen, men også at gøre de omkringliggende byer stolte, og at få dem til at dreje bilen mod Kalundborg frem for Slagelse eller Holbæk. Vi skal skabe noget stort, og det kan vi kun gøre sammen. Vi vil gerne være visionære i vores tankegang. Vi skal danne fælles front, for kulturen er vigtig for os alle sammen – også for erhvervslivet, og det har kommunen bestemt ikke være gode nok til at se,” sagde Michael Skovgaard Rasmussen.

Tom Johansen var enig i den betragtning: ”Vi skal lave et fyrtårn, og det fyrtårn er Kalundborg. Mig bekendt, drypper det fx på os i Gørlev og Høng mv., når det regner i Kalundborg. Vi er i en tid, hvor det lader sig gøre at skabe noget med visioner, og hvor vi er nødt til at gøre det. I Korsør formåede de det ikke, men hvis vi rykker sammen i bussen, kan vi godt finde ud af det i Kalundborg,” sagde han.

Folk skal bo her – ikke køre hjem efter job

Frank Panduro fortalte i samme ombæring, at han lagde mærke til, hvor mange, der forlod byen - kørte ud af byen efter en endt arbejdsdag, da han ankom til Kalundborg mandag eftermiddag: ”Det gjorde mig ondt at se folk køre ud af byen - de skal jo bo her i stedet. Den stolthed, vi har fået banken ind i horsensianerne, den er det vigtigste. I år 2000 boede der ca. 56.000 mennesker i Horsens, nu runder vi 100.000 næste år. Man skal sørge for at få et varieret klientel til byen, men det er også vigtigt, at man tiltrækker nogle med økonomi. Og det gør man fx ikke i en by med dårlige skoler, middelmådige institutioner og en dårlig svømmehal. Det er ikke en ordentlig by, og her vil folk ikke bo.”

Erhvervsfolkene i Kalundborg er enige i den betragtning, og ønsker netop at gøre noget ved bosætningen i Kalundborg: ”Vi gør det her for at samle Kalundborg om noget, der kan gøre os stolte. Kalundborg er den by, hvor vi bor, men også skal skaffe arbejdskraft i, og det er en udfordring for erhvervslivet. Vi skal gøre Kalundborg til et sted, hvor man ønsker at flytte til, og her spiller kulturen en vigtig rolle, ligesom flere andre ting. Sammen kan vi få det her op at køre. Vi er et fællesskab, der skal få tingene til at ske, men vi skal handle nu” sagde Per Junge, og blev suppleret af Johnny Elmelund: ”Selvfølgelig skal de unge ud at opleve verden og studere, men vi skulle gerne få dem hjem igen, og flere andre med samme vej. Jeg er en del af Kalundborg Rock’er, som er et af de største kulturarrangementer, vi har i Kalundborg, hvis man spørger mig, og vi klarer den kun pga. det lokale erhvervsliv, hvoraf mange af jer sidder her i dag. Men kan vi fx lave store kulturarrangementer flere gange om året, kan vi trække de unge tilbage til byen igen.”

Stor opbakning fra hele salen

Efter at de fire erhvervsfolk havde præsenteret deres idé, og Frank Panduro havde talt, var det tid til spørgsmål, og der var ingen tvivl om, at der var stor opbakning fra salen, hvor mange gav deres besyv med. Bl.a. sagde Thomas Bay fra ledergruppen i TODO: ”Jeg har været væk fra Kalundborg i 30 år, og det der ramte mig, da jeg kom tilbage til Kalundborg, var at se, hvor uambitiøst byen har udviklet sig. Det er byen, som har sovet over sig. Vi har et af de største anlægsprojekter i Europa, hvordan kan det være Kalundborg ikke favner at udnytte det, det forstår jeg simpelthen ikke. Vi skal ud af den her jantelovsforsamling, og så skal vi tænke store tanker.”

Også Peter Mejnertsen fra Mejnerts.dk var enig i, at der skal handles: ”Man får kun medvind, hvis man går ud, hvor vinden blæser, og det er kun de døde fisk, der flyder med strømmen, og lige de to ordsprog passer godt i aften. Nu er vi blevet budt op til, at vi skal være den friske laks, der svømmer mod strømmen, og det skal vi tage imod med kyshånd. Vi skal vise, at der er noget, vi brænder for. Vi skal kigge fremad og finde løsninger.”

I er lysår foran 

Frank Panduro sluttede aftenen af med at sige, at han ønskede Kalundborg al held og lykke med det store projekt: ”Jeg vil ønske jer alt mulig held med det, I har gang i. I er lysår foran den måde, som vi startede op på i Horsens, men det var sådan nogen som jer, der var med til at skubbe det hele i gang.”

Mere end 10 mio. kr. til kulturen fra lokale virksomheder