Erhverv, arbejdsmarked og uddannelse

Erhverv, arbejdsmarked og uddannelse

Erhverv, arbejdsmarked og uddannelse

Erhvervsudviklingen i Kalundborg Kommune er drivkraften for borgernes velstand og den kommunale velfærd. Ved at sikre lokale arbejdspladser får borgerne mulighed for beskæftigelse lokalt og antallet af borgere uden job reduceres væsentligt. En lav ledighed og gode jobs til borgerne sikrer kommunen en god økonomi via lavere udgifter til forsørgelse og større skatteindtægter.

Det er vigtigt, at vi udnytter den gunstige situation til at få så mange som muligt med i det arbejdende fællesskab, da det er god socialpolitik, og løser mange andre problemer.

Uddannelsessatsningen i Kalundborg er afgørende for dels at kunne tiltrække og fastholde unge mennesker til kommunen dels for at sikre fremtidens arbejdskraft. Der er brug for både faglige uddannelser og videregående uddannelser.

Det er vores fælles mål at understøtte den fortsatte udvikling og udbygning. Vi skal i den forbindelse arbejde aktivt i samarbejdet med virksomheder og uddannelsesinstitutionerne.

Det er ligeledes vigtigt, at vi giver en god erhvervsservice til både små og store virksomheder, samt at vi husker servicen skal omfatte alle områder i kommunen.

Konkret vil vi:

  • Understøtte den fulde etablering af Campus Kalundborg inklusive udbygningen med flere studieboliger.
  • Fremme udbygningen af erhverv så vi kan sikre borgerne gode jobs og have en lav ledighed.
  • Fortsætte det gode arbejde med at få flere på kanten af arbejdsmarkedet i job.

Gunver Jensen (L), Hans Munk (B), Peter Jacobsen (O), Martin Damm (V)

Del