Er flere svin virkelig det landbrug vi har brug for?
Er flere svin virkelig det landbrug vi har brug for?
Mandag den 10/11 var der debat i landbrugsnetværket under Kalundborgegnens Erhvervsråd. Og
her og efterfølgende var der ikke grænser for hvor mine medkombattanters støtte til landbruget:
Vi støtter landbruget!
Men landbrug er ikke bare landbrug, så hvad er det for et landbrug I støtter.
Jeg ved godt, hvad jeg støtter.
Følg med:
Dansk landbrug rummer 33 millioner svin om året. Halvdelen af dem sendes til slagtning syd for
Danmark. Dansk landbrug bruger 2 millioner af Danmark samlede areal på 4,3 millioner hektar til
at lave foder til dyr. Og nu vil Danish Crown have 10 millioner flere grise. De arbejder hårdt på
sagen. De skal bo på Sjælland.
I Kalundborg Kommune har vi 145.000 svin i store svineanlæg spredt over hele kommunen. Det
mener Venstre ligesom Danish Crown godt, at vi kan gøre lidt bedre.
Derfor har de i vores Kommuneplan udpeget flere steder som særligt oplagte til opførelse af nye anlæg til store husdyrproduktioner. Det er svinestalde. Gerne så de kan forsyne nye biogasanlæg med mere gylle.
Det gør de fordi de vil støtte landbrugets udvikling.
Men flere svin er ikke at støtte landbrugets udvikling. Tværtimod.
Både Etisk Råd, Dyrenes beskyttelse og alle der ægte ved noget om kvælstofforurening og vandmiljø advarer om at vores nuværende antal grise er en trussel mod miljøet, folkesundheden og dyrevelfærden.
Jeg er enig.
Og læg dertil trafik, lugt og mulighed for at lave bosætning i landdistrikterne.
Jeg synes vi skal støtte fremtidens landbrug, ved at gøre det nemmere at bruge markerne til giftfri
dyrkning af mad til mennesker – altså spiselige afgrøder, til at få langt færre dyr i staldene og flere
dyr på friland og naturnært landbrug.
Til i langt højere grad at gøre selvforsynende med frugt og grønt (i dag importeret vi ¾ af alt frugt og grønt), og til at lokale råvarer kan komme på lokale tallerkner.
Det er godt for miljøet, økonomien, dyrene, folkesundheden, landbruget og ikke mindst livet på
landet. Og det er det landbrug jeg synes, vi som kommunalpolitikere skal være med til at udvikle.
Mette Hvid Brockmann
Kandidat til KV-25 for Radikale Venstre