Er det virkelig hvad vi byder dem som holder hele Danmark kørende?

Er det virkelig hvad vi byder dem som holder hele Danmark kørende?

Læserbrev: Er det virkelig hvad vi byder dem som holder hele Danmark kørende?

Lastbilchauffører er uundværlige i hverdagen, alligevel gør man ingenting for at de må være her. 

Uanset hvad man kommer i berøring med i sin hverdag, så har det været med en lastbil. Alligevel er man i Kalundborg kommune ikke gode til at sørge for at der er ordentlige forhold til de mange lastbilchauffører som hver dag har sin gang i kommunen. Om det er herboende og dermed med til at betale til kommunen eller om det er udefrakommende. 

Kalundborg Havn valgte for et par år siden at lukke grus pladsen på Juelsmindevej, da de pludselig skulle bruge området til noget andet på trods af at lastbilchauffører har brugt området i rigtig mange år. Der var mulighed for toiletbesøg og ikke så langt til indkøb eller spisesteder så de overnattende kunne komme på toilettet og få lidt at spise. Man valgte så ikke at sørge for et alternativ. 

Så er der den smule lastbilparkering på Stejlhøj, men at holde der er med livet som indsats sådan som folk kører forbi. Det bliver kun værre når McDonald's åbner. Og ingen mulighed for toiletbesøg. 

Er det virkelig hvad man her i kommunen eller erhvervslivet måden at behandle de mange lastbilchauffører på, som sørger for alt, uanset om det er som privatperson eller som erhverv? 

Er det virkelig den holdning man har? Vi vil gerne have vores ting uanset hvad det er, men de må ikke fylde, larme eller holde nogen steder.

Mange lastbilchauffører kører hjemmefra søndag og kommer først hjem igen fredag. Ja det er mange håndværkere også men de har mulighed for at indkvartere sig steder hvor der er mulighed for toiletbesøg, bad osv. Denne mulighed har lastbilchauffører ikke. 

Er det virkelig hvad vi byder dem som holder hele Danmark kørende?

Mvh.

Pia Hansen 

Kalundborg 

Del