Ensom og forladt

Læserbrev

Efter et møde mandag den 24 april på Fugledegård blev man lidt deprimeret. Der var fuldt hus, hvor iblandt der var mange gæve ”vikinger” der nok følte sig lidt hjemløse.

Fugledegård har været igennem et par økonomisk vanskelige år, (corona, afskedigelser mv.) Der blev på møde, indkaldt af bestyrelsen opridset flere forslag til den fortsatte drift af Fugledegård. En evt. fusion med Åmosen: Udelukket da det er skudt i  sænk af et politisk flertal. Sammenlægges med museum Vestsjælland, eller prøve at køre videre som selvstændig  organisation.

Stemningen var klart for med en ny bestyrelse, at køre videre som selvstændig organisation, som jeg forstod det.

Fugledegård og de gæve vikinger burde selvfølgelig være et af Kalundborgs fyrtårne. En landsperiode hvor Hvideslægten regerede over store landområder. Slægten har virkelig sat sine spor i vores område.

Kassen på Fugledegård er tom, der er dog bevilget penge til 3 måneders løn for en meget dygtig og dedikeret medarbejder. Når de tre måneder er brugt, umiddelbart før turistsæsonen, så står Fugledegård bare hen, eller hvad?

Bygningerne har et behov for en kærlig hånd, og de mange frivillige tripper for at få lov at formidle områdets historie.

Med den erhvervs udvikling Kalundborg er inde i, er det ikke nok med lidt breddekultur, lidt historie fra fortiden og et enkelt fyrtårn, (Røsnæs).

En appel til den samlede kommunalbestyrelse:  Se for jer Fugledegård og vikingemuseet som et fyrtårn, hvor der fra store dele af Danmark valfarter turister, skoler,  gæster i øvrigt, osv. til Fugledegård og deres vikinger.

Det er en lavthængende frugt, som skal og bør sættes i gang . Det kan kun gå for langsomt. Vores historie skal ikke dø hen i manglende politisk vilje til at tænke stort og visionært.

Ole Lauritzen, Kalundborg