Endnu en fredagsbuffet hos Louise Lund
Har man endnu ikke fået inviteret familien eller vennerne til julefrokost i år, så har man nu chancen for julebuffet i Den Gamle Skole på Asnæs.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Den 12. december der der igen fredagsbuffet hos Louise Lund – Dansk Mad – Nye Tider i den gamle skole på Asnæs, hvor julen har overtaget huset.
Har man endnu ikke fået inviteret familien eller vennerne til julefrokost i år, så har man nu chancen for julebuffet på Den Gamle Skole på Asnæs med et udvalg af lækre retter.
Louise Lund lover masser af julestemning og god mad: “Der vil være langbordsspisning, hvor man kan nyde maden i godt selskab. Derudover er der også mulighed for at købe kaffe og kage for at afslutte aftenen på den søde måde. Så tag venner og familie med, og lad os sammen fejre fredagen med god mad og hyggelig atmosfære,” siger hun.
Arrangementet finder sted den 12. december på Den Gamle Skole på Asnæs, Asnæs skovvej 30, kl. 17.30 - 20.30. Døren åbnes først kl. 17.30. Der vil være mulighed for at tilkøbe bobler, sodavand, øl, snaps og vin. Der er begrænset antal pladser. Købte billetter refunderes ikke.
Sådan bestiller man billetter:
Send en sms til 61698840 med navn og antal pladser, samt ankomsttidspunkt. Herefter modtager man en sms fra Louise Lund – Dansk Mad – Nye Tider med øvrige oplysninger om betaling. Når betaling er registreret (som gerne må ske umiddelbart efter sms'en) modtager man en bekræftelse, som vises ved ankomst.