En form for lukkethed 

En form for lukkethed 

En form for lukkethed 

Man kan få den tanke, at når borgmesteren står med en sag kun få skal vide noget om, behandles den kun i Økonomiudvalget. Udvalgsmøderne er lukkede, og ved det seneste møde i Økonomiudvalget var der tre sager, som udelukkende blev behandlet dér.

Den første sag handlede om, at foreningen Knowledge Hub Zealand nedlægges, og alle aktiver og passiver overføres til Campus Kalundborg. Knowledge Hub Zealand er en erhvervsstøtteforening, primært for Novo, der har til formål at styrke biotek, biosolutions og relaterede teknologier. Kommunen skal dog forsat betale til Knowledge Hub Zealand.

Den anden sag omhandlede samarbejdet med AP Ejendomme i Midtbyen. Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. oktober 2020 en rammeaftale med AP Ejendomme om udvikling af Midtbyen. Aftalen førte imidlertid ikke til noget, bortset fra, at AP Pension fik mulighed for at bygge Munkesøhusene. AP Pension havde oprindeligt stillet kommunen i udsigt, at de ville købe Kaalund Kloster og renovere til boliger, nogle bygninger i Højbyen, Klostertorvet samt et mindre jordareal i Klosterparken. Uden behandling i kommunalbestyrelsen blev dette mindre areal til et væsentligt større. I rammeaftalen fremgik det ikke, at AP Pension kunne træde ud af handlen af Kaalund Kloster, eksempelvis hvis projektet med Kaalund Kloster ikke var en god forretning.

Den tredje sag, som Økonomiudvalget har behandlet uden om kommunalbestyrelsen, vedrører whistleblowerordningen. Whistleblowerenheden modtog i 2025 én indberetning. Det er positivt, at antallet er lavt, men problematisk, at sådanne sager ikke forelægges kommunalbestyrelsen.

Niels Erik Danielsen, kommunalbestyrelsesmedlem Enhedslisten, Kalundborg.

Del