En anklagers erindringer

Hør Jakob Buch-Jepsen fortælle om, hvordan det er at se ind i øjnene på de mest hardcore forbrydere, og hør ham fortælle om nogle af nyere tids mest bestialske straffesager, som har holdt ham vågen utallige nætter.

En anklagers erindringer
Jakob Buch-Jepsen har fået stribevis af kriminelle stillet til ansvar for deres ugerninger og dømt ved retten i Danmark.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Hør Jakob Buch-Jepsen fortælle om Ubåd-sagen og om andre mørke kapitler fra livet i en retssal.

Jakob Buch-Jepsen har fået stribevis af kriminelle stillet til ansvar for deres ugerninger og dømt ved retten i Danmark. Bl.a. var han anklager, da den tiltalte i sagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall blev idømt livsvarigt fængsel i Københavns Byret.

Foredraget den 23. april på Ubby Bibliotek og Forsamlingshus tager udgangspunkt i bogen “Jeg som anklager – drabet i ubåden og andre sager fra den mørke side“ om Jakob Buch-Jepsens mange år som anklager. 

Hør Jakob Buch-Jepsen fortælle om, hvordan det er at se ind i øjnene på de mest hardcore forbrydere, og hør ham fortælle om nogle af nyere tids mest bestialske straffesager, som har holdt ham vågen utallige nætter. Publikum får indsigt i en række af de sager, som har haft betydning for Buch-Jepsens arbejdsliv. Mest kendt er sagen om journalisten, der aldrig kom hjem i live fra en sejltur i den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus i august 2017. Den sag trak store veksler – både i anklagerens arbejdsliv, men også privat. 

Jakob Buch-Jepsen åbner denne aften op for de mange tanker, overvejelser, strategier – og ikke mindst følelser, som mange af de grusomme sager har vakt. Med udgangspunkt i flere konkrete sager, som Jakob Buch-Jepsen har været anklager i, kommer vi helt tæt på den empatiske advokat bag de benhårde anklager mod bl.a. Trippel-drabsmændene på Frederiksberg, voldtægtsmanden, som smed sit offer i Københavns Havn, kidnapperne fra den asiatiske underverden og pyromanparret. 

Jakob Buch-Jepsen forsøger denne aften at give et svar på, om man bliver en hård hund af at arbejde i Helvedes forgård – og om man kan forblive sit gamle jeg, eller skal erkende, at man forandres på godt og ondt.

Arrangementet sker i samarbejde mellem Hvidebæk Lokalråd og Kalundborg Biblioteker. Der er fællesspisning kl. 18, og foredraget begynder kl. 19. Billetter refunderes kun hvis arrangementet aflyses. Læs mere om Biblioteksklubben og meld dig ind her: https://www.kalundborgbib.dk/klub Arrangementet sker i samarbejde med Hvidebæk Lokalråd.

Del