En aften med masser af populær Beatles musik

En aften med masser af populær Beatles musik
Med på scenen i Skydebanevængets Forsamlingshus er guitarist og sanger Jakob Baumgartner, der bl.a. har optrådt med Rock-Nalle, Michelle Birkballe og Rugsted & Kreutzfeldt. På tangenterne Ronnie Flyvbjerg Olsen kapelmester med Birthe Kjær. Også kendt fra Mariehaven. På trommer og bas har de Henrik Thomsen fra Oksbøl, der spiller med Ann-Mette Elten, Birthe Kjær, Spar2 og mange flere, så det er meget erfarne musikere som gæster Kalundborg.

Af Jens Nielsen

JUVI’s Venner er klar med vintersæsonens sidste koncert. Denne gang med musik af The Beatles. 

Onsdag d. 2. april inviterer JUVI’s Venner endnu engang indenfor i Skydebanevængets Forsamlingshus til en aften med forrygende musik af The Beatles.

The Beatles var en af de mest indflydelsesrige musikgrupper nogensinde. Udover at være en kommerciel kæmpesucces var gruppen også stilsættende

Gang på gang igennem deres karriere flyttede gruppen grænserne for, hvad der var muligt inden for populærmusikken.

En god sang er ofte kendetegnet ved at den kan spilles på mange måder. Publikum kommer helt tæt på de gode Beatles sange når Ronnie, Jakob og Henrik serverer de mange hits, ofte i nye og spændende arrangementer. Beatless Is Moore!

Med på scenen i Skydebanevængets Forsamlingshus er guitarist og sanger Jakob Baumgartner, der bl.a. har optrådt med Rock-Nalle, Michelle Birkballe og Rugsted & Kreutzfeldt. På tangenterne Ronnie Flyvbjerg Olsen kapelmester med Birthe Kjær. Også kendt fra Mariehaven. På trommer og bas har de Henrik Thomsen fra Oksbøl, der spiller med Ann-Mette Elten, Birthe Kjær, Spar2 og mange flere, så det er meget erfarne musikere som gæster Kalundborg.

Koncerten afholdes onsdag d. 2. april kl. 19 (dørene åbnes kl. 18.30) i Skydebanevængets Forsamlingshus - J. Th. Lundbyesvej 2, Kalundborg.

Billetsalget er godt i gang hos Alfa Optik i Kordilgade og i billetprisen er incl. tre stykker smørrebrød.

Del