Elever løb penge ind til Børnelungefonden

Konceptet i skoleløbet er at forældre og bedsteforældre sponserer eleverne, men på Sigrid Undset Skolen er det primært penge fra lokale firmaer og forretninger som sendes videre til Børnelungefonden.

Elever løb penge ind til Børnelungefonden
De mange elever blev varmet op inden start. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Sigrid Undset skolen i Kalundborg løb i dag, ligesom mange andre skoler, Team Rynkebys skoleløb. Motionsløbet er et velgørenhedsløb, hvor alle elever på hele skolen deltog for at samle penge ind til Børnelungefonden.

Sigrid Undset skolen i Kalundborg deltog i dag i Team Rynkebys skoleløb, hvor skolens elever, der alle har generelle indlæringsvanskeligheder, deltog.

Løbet blev afviklet på to ruter, den korte rute på 1,7 km rundt om det gamle Kalundborg Sygehus, mens den lange rute på 3,2 km. gik ud til Meny og retur igen.

To ryttere fra Team Rynkeby Vestsjælland, var med rundt på ruterne sammen med eleverne.

Konceptet i skoleløbet er at forældre og bedsteforældre sponserer eleverne, men på Sigrid Undset Skolen er det primært penge fra lokale firmaer og forretninger som sendes videre til Børnelungefonden.

Bl.a. har eleverne været rundt i byens forretninger og få en række gaver som er solgt via auktion på lærerværelset.

”Vi har fået endnu flere sponsorgaver i år end sidste år og det nye i år er, at der er blevet fundet en række ting i gemmer og på loppemarkeder som i et miljømæssigt/recyclings perspektiv er blevet sat i stand og som nu er med på auktionen. Det har været et projekt for de unge i forhold til at arbejde praksisfagligt,” fortæller Malene Thyrring, viceskoleleder på Sigrid Undset Skolen.

Da børn og lærere kom i mål, var der kage og juice sponseret af Meny, som også var sponsor for frugt, juice og slikkepinde på ruternes to depoter.

Børnene på Sigrid Undset Skolen fik sidste år samlet knapt kr. 13.000, - ind, til det gode formål og håbet er, at beløbet bliver større i år. Auktionen løber frem til 31. maj.

Fakta

Knap 100.000 skoleelever fra 370 skoler over hele landet deltagog den 3. maj i Team Rynkeby Skoleløbet, som afvikles til fordel for Børnelungefondens arbejde for lungesyge børn.

Alene sidste år rejste Team Rynkeby Skoleløbet godt seks millioner kroner til Børnelungefonden.

Del