Dyrlægen gennembankede journalisten

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Det kan være farligt at være journalist. Det måtte Frederik Andersen, der i 23 år var Kalundborgs borgmester, sande.

Havde typograf og journalist Frederik Andersen vidst, hvad det indebar, at han Store Bededag 1902 under en spadseretur på St. Jørgensbjerg i Kalundborg sagde ja til en invitation fra dyrlæge Esben Wissing til et besøg i dennes villa, ville Frederik Andersen næppe have accepteret invitationen.

Sådan indleder Anders Villadsen, forhenværende kommunaldirektør i Kalundborg, en beretning om en dramatisk begivenhed i Kalundborg.

Frederik Andersen blev gennembanket af en af byens kendte mænd, og også ofret blev senere kendt, idet han var Kalundborgs borgmester i 23 år.

Inspirationen og grundmaterialet til at fortælle om episoden mellem dyrlægen og typografen/journalisten fik Villadsen fra Kaj Buch Jensen.

Dyrlægen dømt for vold

Voldssagen endte i retten, og dyrlæge Wissing blev dømt til at betale en bøde på 50 kr. og undgik dermed at komme i fængsel. Han blev også dømt til at betale lægeregningen på 25 kr. for ofrets behandling og sagens omkostninger på 40 kr.

Kritik af kødkontrol

Baggrunden for voldsepisoden var en artikel, Frederik Andersen havde skrevet i avisen Socialdemokratens provinsudgave 23. april 1902. Frederik Andersen var uddannet typograf og fik også smag for journalistik. Han blev i 1921 lokalredaktør i Kalundborg for Socialdemokraten.

Under overskriften: Hvor meget er sandt? – en forespørgsel til kødkontrolløren, stiller han spørgsmål ved kvaliteten af den kontrol, dyrlæge Wissing foretog på Kalundborg Slagteri. Han giver et par eksempler på mangelfuld kontrol, blandt andet har et kreatur fået blåt stempel som 1. klasses kød, selv om det ved kontrollørens egen kendelse var udstødt af kvægassurancen. En slagter sendte for at gøre opmærksom på en efter hans mening ikke pålidelig kontrol en halvdød kalv til kontrolløren og fik kadaveret stemplet som 1. klasse.

Frederik Andersen slutter sin artikel med en bemærkning om, at det er forståeligt, at man stiller sig skeptisk overfor kontrollen ”hvis det, der fortælles er sandt. Det må håbes, at sandheden nu må komme klart for dagen, hvordan den så er.”

Fra rygtebørsen

Artiklen bygger på rygter, som typografen/journalisten ikke har konfronteret dyrlæge Wissing med, og det ser heller ikke ud til, at Frederik Andersen selv tager initiativet til, at sandheden kommer frem.

Det er måske ikke så sært, at dyrlægen blev rasende – og så rullede sagen med de slående argumenter.

Frederik Andersen meldte dyrlægen til politiet, og efter mange retsmøder med mange vidneudsagn faldt dommen til anmelderens fordel.

Dermed fandt retten det bevist, at dyrlæge Wissing havde forhindret Andersen i at komme væk, idet han havde stillet sig foran døren og derefter tildelt ham hug, slag og spark, mens ofret råbte folk om hjælp.

Lægens ord

Efter den behandling søgte Frederik Andersen lægehjælp hos læge J.S. Møller, Kalundborgs senere kredslæge.

Denne konstaterede hudafskrabning, en svulst på panden og et trykket ribben.

Under hele sagen bedyrede Wissing sin uskyld. Han ville blot tale med journalisten om den artikel, der i høj grad var fornærmende for ham, og hvis indhold var usandhed fra ende til anden. Han havde ikke slået ham men blot skubbet ham væk fra døren, sagde i hvert fald dyrlægens forsvarer, sagfører Th. Werner, i retten.

Injuriesag?

Anders Villadsen gør opmærksom på det paradoks, at Esben Wissings vold mod Frederik Andersen af retten betegnes som en injuriesag.

Det til trods for, at Esben Wissing så vidt Villadsen ved ikke sagsøgte Frederik Andersen for at have skrevet injurier eller ringeagtsytringer i sin artikel.

Striden blev ordnet med slående argumenter, og Esben Wissing blev dømt for vold.

Kalundborgs borgmester

Frederik Andersen var i mange år Kalundborgs ledende socialdemokratiske skikkelse, han kom i Folketinget i 1920 og kunne i 1921 som den første socialdemokrat sætte sig i borgmesterstolen i Kalundborg. Han døde den 23. august 1944 efter 23 år som borgmester.

Dyrlægens karriere

Dyrlæge Wissing var i årene 1883-1910 kontrollerende dyrlæge ved slagteriet i Kalundborg. Derefter blev han ansat som dyrlæge ved Kolding andelssvineslagteri 1910-1925 og overdyrlæge ved Sønderborg Andelssvineslagteri 1925-1932. Han beklædte et utal af tillidsposter, og det ser ikke ud til, at dommen for vold plettede hans videre karriere.