Driblinger, tacklinger og sjove kampe
Ugen byder på nye spændende øvelser, sjove kampe og masser af driblinger, tacklinger og hvad der ellers hører sig til på en fodboldbane.
![Driblinger, tacklinger og sjove kampe](/media/oihpd4p4/img_0028.jpg?width=50)
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Høng GF fodboldskole er i samarbejde med DBU i fuld gang med fodboldskole, hvor 80 drenge og piger i alderen 6-14 år møder op på banerne ved Høng Hallen hver dag for at træne og spille fodbold.
11 trænere står klar til at tage imod de mange børn med nye spændende øvelser, sjove kampe og masser af driblinger, tacklinger og hvad der ellers hører sig til på en fodboldbane. Alle trænerne har valgt at bruge en uge af deres sommerferie på, at give børnene en kæmpe fodboldoplevelse. Børnene møder hver dag fra kl. 9-15.
“Når klokken nærmer sig frokosttid står Rosenvængets selskabslokaler klar med frokost. Derudover bliver der også serveret saftevand og frugt fra Spar og Coop365 i Gørlev. SOS festudlejning har sponsoreret slush-ice, som var et hit på de varme dage,” fortæller Camilla Lander, der er formand for gymnastikafdelingen samt Næstformand, Høng GF.