Dieselolie i spildevandet - Kalundborg Forsyning beder om hjælp

"Vi har en klar opfordring: Hvis du ved noget – eller har en idé om en mulig årsag – så kontakt os"

Dieselolie i spildevandet - Kalundborg Forsyning beder om hjælp

Kalundborg Forsyning har gentagne gange konstateret, at en relativt stor mængde dieselolie er blevet ledt ind i kommunens største renseanlæg. Nu beder forsyningen offentligheden om hjælp til at finde kilden.

I løbet af den seneste måned har Kalundborg Forsyning flere gange målt diesel i spildevandet, der ledes til Kalundborg Centralrenseanlæg. Forsyningen har forsøgt at spore tilledningen i systemet, blandt andet har man samarbejdet med de relevante industrier, men dette har været uden held.

"Vi står lidt på bar bund," siger Karsten Poulsen, driftschef hos Kalundborg, og fortsætter, "Diesel ødelægger den biologiske renseproces i anlægget, og det påvirker både borgere og virksomheder, der leder spildevand til Derfor er det i alles interesse, at vi finder kilden og får stoppet tilledningen."

Kalundborg Centralrenseanlæg renser spildevand for hele Kalundborg Kommune. Den gentagne tilledning af diesel har skabt driftsmæssige udfordringer, og forsyningen opfordrer nu alle med viden om eller kendskab til mulige kilder til dieseludledning til at kontakte Kalundborg Forsynings kundeservice.

"Vi har en klar opfordring: Hvis du ved noget – eller har en idé om en mulig årsag – så kontakt os. Det her er en udfordring, vi ikke kan løse Vores eneste interesse er at få stoppet problemet hurtigst muligt," siger Karsten Poulsen.

Del