Detektivarbejde forud for 100-års udstillinger

Når opklaringsarbejdet lykkes, er kunstneren ude af sig selv af begejstring, og der er heldigvis lyspunkter undervejs i det møjsommelige arbejde.

Detektivarbejde forud for 100-års udstillinger
Grete er i gang med at forberede fire udstillinger i anledning af, at hun næste år runder de 100 år – og det er noget af en detektivopgave. Foto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Den snart 99-årige kunstner Grete Balle har forrygende travlt med at finde og samle værker til fire udstillinger næste år.

Lørdag den 26. april fylder Grete Balle, internationalt anerkendt kunstner med bopæl i Kalundborg, 99 år, og hun har mere travlt end nogensinde.

Grete er i gang med at forberede fire udstillinger i anledning af, at hun næste år runder de 100 år – og det er noget af en detektivopgave at samle værker fra de mange aktive år, der er gået, siden hun i 1950 som 24-årig debuterede med et meget rost maleri på Kunstnernes Efterårsudstilling.

Hvem købte dem? Hvem ejer dem nu? Hvor endte de?

I mange tilfælde er de oprindelige ejere døde eller demente, som Grete Balle udtrykker der, og hvem kan så kaste lys over værkernes skæbne?

Når opklaringsarbejdet lykkes, er kunstneren ude af sig selv af begejstring, og der er heldigvis lyspunkter undervejs i det møjsommelige arbejde.

Det skete for eksempel, da Grete kom på sporet af vævningen Sort Tågefigur. Den ledte hun efter allerede sidste år og var i kontakt med flere mennesker, der hver især kunne bringe hende et lille skridt videre i opsporingsarbejdet. En melding lød, at værket for nylig var blevet solgt på auktion, og hun fik den anbefaling at spørge Fuglsang Kunstmuseum på Lolland.

- Vi har den, lød den opmuntrende melding fra direktør for Fuglsang Anna Schram Vejlby, og ikke nok med det, hun kunne fortælle, at kunstmuseet også har Grete Balles værk Undervejs.

- En ekstragevinst, som kunstneren kalder det.

Sort Som Natten

Et andet værk er lidt tættere på. Det er Sort Som Natten, som tidligere kunne nydes på Kalundborg Vandrerhjem. Da vandrerhjemmet blev solgt, vandrede værket til det kommunale kunstdepot, som Palle Bruun Olsen byggede op som resultat af sit detektivarbejde med at spore kommunale kunstværker.

Andre værker, som Grete Balle satser på skal med på de udstillinger, der skal fortælle om hendes kunstneriske virke gennem de mange år, har hun hjemme hos sig selv, andre har hun styr på og ved, at de er i privat eje og hos hvem, og nu skal hun finde ud af, om hun kan låne dem. Det gælder for eksempel et værk, som Jan Petersen, Galleri Gry i Kalundborg, købte engang, og det satser hun på at kunne låne. Det er en vævning med den særlige finesse, at i stedet for traditionelle frynser forneden, har kunstneren brugt søm. Det syntes hun var sjovere end frynser.

Et af hendes værker, Havets Spejl, hænger i retten i Holbæk, og det har hun fået tilsagn om at låne, så det kan komme med på en af udstillingerne. Der hænger også værker i flere af egnens kirker, og dem vil Grete Balle forsøge at låne.

Gennem rødt land

Blandt de mange værker, Grete Balle selv har derhjemme, er et tæppe med en imponerende farvepragt. Det hedder Gennem Rødt Land, og kunstneren skabte det inspireret af en rejse til Ghana, hvor hun oplevede kontrasterne mellem de sorte menneskers farverige tøj, den røde jord og bælgmørket om natten.

Fire udstillinger

Fire udstillinger er planlagt i 100 året for Grete Balles fødsel. Det drejer sig om udstillinger på Fuglsang, hvor i hvert fald to af hendes værker allerede befinder sig, på Museum Jorn i Silkeborg, der også har en af hendes vævninger, Bispegården i Kalundborg og Galleri Valdal i Valby. Hun udstillede på Valdal sidste år, og hun fortæller tilfreds, at det blev en meget smuk udstilling, for folkene bag galleriet kan deres kram. Der udstiller hun gerne igen.

- Ja, fire udstillinger! Så det kokser lidt engang imellem, siger Grete, dog med latter i stemmen.

Førhen kunne hun ligge på gulvet og male og tegne, det kan hun ikke længere, for alderen giver trods alt nogle begrænsninger for bevægeligheden, men Grete Balle nægter at lade sig fuldstændig begrænse af alderen, derfor VIL hun gennemføre de udstillinger.

Det kommer dumpende

På spørgsmålet, om hun har valgt en fælles titel for de fire udstillinger, svarer hun, at det har hun endnu ikke haft tid til at tænke på.

- Måske Livets Tråd men jeg ved det ikke, alt ved mig kommer dumpende i sidste øjeblik. Jeg er ikke til det lange, gustne overlæg.

Den spontane indstilling har også præget Grete Balles indgang til kunsten gennem alle årene.

Hun har i et tidligere interview til TV-Kalundborg forklaret, hvorfra lysten og kræfterne kommer til stadig at være kreativ:

 - Jeg tror, det er nysgerrigheden efter at finde ud af, hvad der er henne om det næste hjørne, være modtagelig uden forudfattede meninger!

Grete har gennem årene både malet, vævet, lavet billedsyninger, litografier, collager og arbejdet med keramik.

Fødselsdagsudstilling på Bispegården

Det står endnu hen i det uvisse, hvilke værker der skal udstilles hvor.

I maj får Grete Balle besøg af repræsentanter for Museum Jorn, der skal se på hvilke værker, de er interesserede i at få med på udstillingen. Det afhænger af, hvor meget plads der bliver afsat.

Fuglsang er også inde over, så de to kunstmuseer måske kan koordinere deres udstillinger.

Hvornår i 2026 udstillingerne finder sted er endnu ikke afgjort, men det ligger fast, at udstillingen på Bispegården vil kunne opleves netop omkring 100 års fødselsdagen d. 26. april 2026. Alle Bispegårdens lokaler bliver helliget Grete Balle.

Sort Tågefigur vækker glæde

Det er ikke så mærkeligt, at glæden var stor, da Grete Balle fik at vide, hvor værket Sort Tågefigur befinder sig, for det er et af dem, hun meget gerne vil udstille igen.

Det var med på maj udstillingen på Charlottenborg helt tilbage i 1965. Hun hørte til tekstilkunstens avantgarde i 60’erne og 70’erne, for hun brugte grove materialer som sisal og fiskegarn, som ingen før havde benyttet til de dengang så sirlige vævninger. Det er netop Sort Tågefigur et godt eksempel på. Grete Balle beskriver selv værket som ”laser og pjalter”. Det fik en rosende bedømmelse af forfatteren og kunstkritikeren Vitus Schade, som blandt andet skrev, at kunstneren eksperimenterede med garnet.

Del