’Det er stukket helt af’
” Det er stukket helt af, vi har lige købt flere personbiler og varevogne for at kunne følge med efterspørgslen, lige nu har vi 63 udlejningsbiler på gaden, det er helt vildt"
Af Jens Nielsen
Lips Autoteknik i Rørby er en af de virksomheder som nyder godt af det store opsving på Kalundborgegnen. Lige nu har firmaet 63 udlejningsbiler på gaden.
Skal man som firma leje en, 10 eller endnu flere firmabiler, eller skal familien på skiferie i en minibus, ja så er det opgaver som Lips Autoteknik i Rørby løser ved siden af, at både private og erhverv får repareret deres biler på det store værksted.
” Det er stukket helt af, vi har lige købt flere personbiler og varevogne for at kunne følge med efterspørgslen, lige nu har vi 63 udlejningsbiler på gaden, det er helt vildt,” fortæller Lars Larsen som ejer Lips Autoteknik.
Mange erhvervsvirksomheder lejer deres bilpark for at beholde deres likviditet i firmaet og hos Lips Autoteknik kan der vælges mellem store og små personbiler, ladbiler, kassevogne, flyttebiler og minibusser.
”Det er helt klart det store opsving som er i området lige nu og selv om vi har mange biler kørende på Novos byggeplads, så er det ikke kun der vi har stor efterspørgsel. Mange sommerhusejere som kommer fra København, kommer med toget og lejer så en bil hos os så de kan køre rundt i området mens de er her og vores minibusser kører både til Italien, Tyskland, Spanien og Frankrig,” fortæller Lars Larsen.
Mangler mekanikere på værkstedet
Lips Autoteknik har i alt 10 ansatte, men på grund af stor travlhed på værkstedet er der plads til to mekanikere mere