'Det er når vi står sammen, at vi er stærkest'

"Boligmarkedet presser især arbejderfamilierne her i Kalundborg hvor adgangen til en lejlighed der er til at betale, er blevet en kæmpe udfordring, derfor skal der handles politisk. arbejderfamilier skal have råd til at bo lokalt uden at have diplomuddannelse i robotteknologi"

'Det er når vi står sammen, at vi er stærkest'
Blandt talerne hos 3F Kalundborg var kommunalbestyrelsesmedlem Kristine Vesterskov Olsen (S). Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Arbejdernes internationale kampdag bliver fejret med arrangementer og taler over hele landet 1. maj. I Kalundborg mødtes medlemmer hos 3F i fagforeningens lokaler torsdag formiddag.

Traditionen tro havde 3F Kalundborg inviteret til ’1. maj på taget’ med musik, taler og kaffe torsdag formiddag.

Blandt talerne var kommunalbestyrelsesmedlem Kristine Vesterskov Olsen (S), som bl.a. sagde:

”Som medlemmer af 3F ved i, hvor vigtigt det er at stå sammen. 3F har gennem alle årene kæmpet for bedre overenskomster, sikre arbejdsvilkår og respekt for alle arbejdere. Og jeg ved at 3F fortsætter denne kamp, fordi det er når vi står sammen, at vi er stærkest.

I 3F Kalundborg er i med til at løfte dette, blandt andet ved at sikre bedre løn og ansættelsesvilkår til glæde for mange medlemmer i afdelingen, og I vil fortsætte med at være en stærk stemme for alle arbejdere. I 3F Kalundborg formår I også lokalt at involvere jer i ungdommen, et eksempel er jeres nye samarbejde med skoletjenesten. Gennem det samarbejde bidrager I til at vores unge der går i 8-9 klasse får en unik mulighed for at få indsigt i matematikken bag løn og fagforeningernes rolle på arbejdsmarkedet, samt forståelsen for hvad Social retfærdighed betyder.”

Ungdommen var også på talerstolen til 1. maj arrangementet hos 3F. 23-årige Alexander Hansen, faglig medarbejder hos 3F Kalundborg, kom bl.a. ind på hvilke lande i verden som er de værste at være arbejder i. På verdensplan blev 22 fagforeningsfolk dræbt sidste år. Alexander Hansen nævnte også problemer med at arbejderfamilier kan finde en lejlighed i Kalundborg som er til at betale, ”Inflationen æder købekraften og vi ser allerede at lønnen ikke følger med. Boligmarkedet presser især arbejderfamilierne her i Kalundborg hvor adgangen til en lejlighed der er til at betale, er blevet en kæmpe udfordring, derfor skal der handles politisk. arbejderfamilier skal have råd til at bo lokalt uden at have diplomuddannelse i robotteknologi,” sagde han i sin tale til de mange fremmødte til 1. maj på taget hos 3F Kalundborg.

Del