Det er ikke et "hvis", men et "når"

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Når man træder ind i de lyse lokaler hos Bedemand Berner, bliver man mødt med et smil, og følelsen af en dyster bedemandsforretning skal man lede længe efter. Hos bedemanden i Kalundborg skal man nemlig føle sig tryg, hvad enten man kommer som pårørende i forretningen eller man bliver besøgt af bedemændene i hjemmet.

Bedemandsforretninger har eksisteret i mange år, og sådan vil det nok være fortsat langt ud i fremtiden. Vi skal alle dø. Vi ved, at det ikke er et hvis, men et når, og hos bedemand Berner ønsker man ikke, at døden er et tabu. Her oplever man mange forskellige pårørende, da der også er mange forskellige dødsfald. Nogle kommer herfra, når de er mæt af dage og dør en naturlig og fredfyldt død, mens andre desværre kommer herfra alt for tidligt og brutalt. Det er en del af det at være bedemand, og både Claus Berner, der ejer forretningen i Kalundborg og Mikkel Kristensen, der er ansat som bedemand i Kalundborg hos Claus Berner, ved begge, at det er, hvad de oplever i deres hverdag. De er begge glade for deres job, og for dem betyder det noget, at de kan hjælpe, når de pårørende til en afdød har brug for det.

”Vi kan ikke tage sorgen væk, men vi kan tage en stor del af arbejdsbyrden, når man står i sorgen, og det tror jeg er vigtigt. At være bedemand er heller ikke et 8-16 job. Men jeg blev ikke bedemand for at sidde bag et tastatur 8 timer. Jeg kan godt lide at lytte til og snakke med folk, og det skal man kunne i vores branche, ellers duer det ikke. Her kommer mange forskellige skæbner, og det skal man kunne håndtere,” fortæller Claus Berner.

Har været i branchen i 30 år

Claus Berner har været selvstændig i mere end 25 år, og har alt i alt 30 års erfaring inden for branchen. Han har haft forretning i Kalundborg i snart 8 år, hvor han overtog stedet fra Vibeke Munk, Wilhelm Antonsen. Mikkel Kristensen har været med i fem år, og kom egentlig ind i branchen, fordi Claus Berner spurgte, om han ikke kunne tænke sig at arbejde for ham freelance i forbindelse med, at Mikkel Kristensen lavede noget billedmateriale til ham. De renoverede bedemandsforretningen totalt, så man bliver mødt i et lyst lokale - også selv om, at de oftest kører ud til de pårørende i hjemmet.

”Jeg spurgte, om han ville arbejde for mig freelance, men fandt hurtigt ud af, at Mikkel egnede sig godt til faget, og jeg tilbød ham derfor en fast stilling som bedemand, hvilket Mikkel heldigvis tog imod,” fortæller Claus.

Miljø er en væsentlig faktor

De fleste kender de hvide trækister fra kirken ved en begravelse, men i dag er kister af materialet Orbit meget populært.

”En kiste af det materiale vejer kun 12 kg, mod en traditionel kiste, der typisk vejer 45 kg. Der er benyttet 80 pct. mindre træ end til en traditionel kiste og Orbit udleder 85 pct. mindre CO2 ved produktion af råmaterialer, og da der er mange, der tænker på miljøet, er den salgs kister blevet meget populære,” fortæller Claus Berner.

Mere modige og personlige valg

I det hele taget er også bedemandsfaget under udvikling, og der sker mange nye ting hele tiden. De pårørende er i dag mere modige med valg, der gør kisten mere personlig.

”Førhen havde vi langt færre, der blev kørt direkte fra dødsstedet til kremering, men det ser vi ret ofte i dag. Dengang var en hvid trækiste også standard for langt de fleste, hvorimod i dag gør de pårørende kisten mere personlig med en farve, man skriver en hilsen på kisten, eller sætter måske et hjerte på. Det kan også være fingeraftryk, børnene der tegner, speciel musik i kirken, printet foto eller tekster på kisten. I dag er en del pårørende nok mere modige og gør noget, der er lidt anderledes, så de får det personlige præg,” fortæller Mikkel Kristensen.

Havet eller skoven

I dag er der også sket et ryk i forhold til, hvad man ønsker for sin aske/krop, når man ikke længere er her. Det fx langt mere normalt, at folk vil have deres aske spredt ud over havet, eller har ønsker om at få lov at ligge under et træ på en skovkirkegård.

”Det er støt stigende, at asken fra en afdød skal spredes ud over havet. Der var ikke mange askespredninger dengang jeg var ung i faget. Skovkirkegården er også noget, der er blevet mere og mere populært – at folk vil ind og ligge under et træ. På kirkegården vil mange i dag blot have en plade i græsset, eller ligge på anonym gravplads, idet mange tænker på, at de efterladte ikke skal have besvær med at passe et stort gravsted med en stor sten på,” fortæller Claus Berner.

Skjorte og slips

Claus Berner fortæller, at han er konservativ, hvad angår påklædning. Hos ham skal man se præsentabel ud, og derfor går de altid i sort/hvidt med det grønne slips, der matcher deres logo.

”Om vi er hos de pårørende, hos den afdøde ved kisten eller urnen, så skal alle behandles med respekt. Men det er meget forskelligt, hvordan man gør hos de forskellige bedemænd, men sådan vil jeg gerne havde det,” siger Claus Berner, og fortsætter: ”Vi skal heller ikke tage sorgen på os. Når jeg hænger mit tøj, hænger jeg dagens indtryk. Derfor passer det os godt at have en slags uniform, når vi er på job. Det er klart, at er der sket noget rigtig slemt, så snakker vi om det i firmaet med en kop kaffe. Som bedemand kan vi jo også godt fælde en tåre. Som privatperson er jeg blød, og vi er kun mennesker. Den dag du ikke føler med de pårørende, skal du stoppe, for så er du en dårlig bedemand.”

Bedemand Berner afholder et arrangement sammen med Fuglebjerg Kistefabrik og Start Dialogen den 11. april fra kl. 15-17 på Fuglebjerg Kistefabrik, hvor der lægges op til, at folk snakker om tingene, så alle inden de fylder 50 år har taget stilling til, hvordan deres begravelse/bisættelse skal foregå således, at man hjælper sine pårørende i en svær tid. Alle er velkomne. Man skal blot tilmelde sig hos Bedemand Berner

Derudover holder bedemændene også foredrag på skoler, plejehjem, pensionistforeninger osv. for netop at afmystificere døden.