Det er en ommer

Færgeløsning til Sejerø og Nekselø – Det er en ommer

Den 9. maj blev der holdt et borgermøde på Sejerø om de nye færger til Sejerø og Nekselø. Efter mødet sidder alle med den helt klare opfattelse, at beslutning om nye færger er taget, og hvor vi som Ø-boere hverken har været, eller vil blive involveret i beslutningsprocessen. Ifølge den fremlagte plan skal kommunalbestyrelsen i juni træffe beslutning om det endelige projektoplæg med Fartplaner/serviceniveau, Færgetype, Driftsøkonomi, meget mere. Derfor dette åbne brev til medlemmerne af kommunalbestyrelsen i Kalundborg.

Færgen er livlinen til øer i ø-riget Danmark og det altafgørende rammevilkår for ø-samfunds overlevelse og udvikling. Sidst Sejerø fik ny færge, 1. januar 1999, betød valget af vores nuværende færge samme sommer en 35-40% stigning i trafik af gods og passagerer, en årrække med øget bosætning på Sejerø og prisstigninger på jord og fast ejendom. I dag udgør Sejerøfærgen igen flaskehalsen for, hvor mange turister, der kan besøge Sejerø, og hvor meget gods, der kan fragtes til og fra øen.

Udviklingen har gjort, at i dag er det ikke de lokale entreprenører, der blander beton til støbning af en grund. Nej der kommer færdigblandet betonover med færgen – ofte to betonbiler ad gangen.

Og når der skal hentes korn sker det med et lastvognstog på 18 meter. Herudover kommer der mange håndværkere med deres kassevogne ofte med anhængere. Denne erhvervstrafik kan man ikke sprede ud over dagen. Håndværkerne skal gerne have en hel arbejdsdag på øen.

På Sejerø er vi utrygge ved ikke at være taget med på råd, før Kalundborg kommune har lagt sig fast på en fremtidig løsning med én færge til hver af de to øer, Sejerø og Nekselø, bygget efter samme koncept som færger til øer i det fynske ø-hav og østlige Limfjord. Det er sket på trods af, at vores borgmester i flere omgange har udtalt, ”at det er øboerne der ved, hvad der er brug for at ”de skal med ind over, så alle er klar over, hvad det er vi vælger og hvorfor”.

Når man bygger en ny færge til Sejerø, må man gå ud fra, at vi ikke skal have en ringere løsning en den vi har i dag. Det foreslåede færgekoncept kan rumme mindre end halvt så mange passager indendørs end på Sejerøfærgen. Endvidere er det under halvdelen, som kan sidde ved et bord resten må sidde i stole på rækker som i en biograf. Med hensyn til lastvogne bliver der plads til ét vogntog på 18 meter, når visirerne er lukkede.

Med en ny færge må vi forvente, at man også tænker på sejltiden, som gerne skal blive kortere end i dag. Med Runden havde vi en sejltid på 50 min. Med Sejerøfærgen startede vi med 55 min, men den er i to omgange sat op til 65 min. Med den rette længde og et skrog der er tilpasset farvandet må en ny færge kunne bringe sejltiden ned til 45-50 min.

Vi føler os især utrygge, fordi løsningen åbenlyst bygger på fejlagtige forudsætninger. At to ens færger med en bemanding halvt så stor som den nuværende færge skaber større fleksibilitet, kan vi godt se muligheder i. Men for både Nekseløs og Sejerøs vedkommende udgør landliggere, sommerhusgæster og andre turister en mangedobling af indbyggerantallet og det væsentligste erhvervsgrundlag. Spidsbelastninger opstår derfor i præcis de samme tidsrum på de to øer. Det kræver helt andre løsninger, hvis man ikke vil skabe meget store begrænsninger på tidspunkter, hvor den nuværende Sejerøfærge allerede sætter alvorlige begrænsninger. Det foreslåede nye færgekoncept vil indebære helt uholdbare rammer for erhvervsaktivitet og turisme på Sejerø.

Vi kan godt se mulighederne i at udvikle standardiserede færgekoncepter til de danske øer i form af besparelser på bygning af færge og havneanlæg, fælles indkøb af reservedele, vedligehold samt opbygning af fælles erfaringer i besejling af vore mange øer. Vind- og vejrforhold til Sejerø og sejladsens længde adskiller sig imidlertid fundamentalt fra forholdene i det Sydfynske ø-hav og østlige Limfjord, men har meget mere til fælles med besejlingsforhold til Læsø og Anholt. Antallet af aflysninger med henvisning til vind og vejr opleves allerede med den nuværende færge som en stor gene på Sejerø, og Nekselø-færgen egner sig slet ikke til at sejle til Sejerø, hvis der ikke er magsvejr. At ét færgekoncept med nogen fordel kan dække så forskellige typer af besejlingsforhold tvivler vi meget på.

Sejerø er et stabilt, unikt og velfungerende lokalsamfund, som imidlertid også er skrøbeligt på grund af sin ringe størrelse. Vi rummer en velassorteret dagligvarehandel, som både kan betjene 350 indbyggere hele året og de mange landliggere, sommerhusgæster og andre turister, som i perioder mangedobler Sejerøs befolkning. Vi har egen skole, daginstitution, fritidstilbud til børn i alle aldre, ældrehjem, egen kirke og præst, samt egen læge.

Vi ved, at selv små udsving i omsætning afgør, om vores dagligvarehandel løber rundt eller skaber underskud. Og vi er på det rene med, at de øvrige servicetilbud på øen stiger uforholdsmæssigt i pris per indbygger, hvis vores befolkningstal reduceres. Vi har brug for, at den politiske beslutningsproces spoles tilbage, og der gives en form for politisk garanti eller hensigtserklæring, der slår fast, at kapaciteten i færgetrafik til Sejerø ikke reduceres, men gerne giver nye muligheder for aktivitet og bosætning inden for det muliges kunst. At reducere trafikken til og fra Sejerø vil indebære ubodelig skade for dette unikke lokalsamfund. Skabes der omvendt en form for sikkerhed omkring den politiske hensigt at opretholde Sejerøs lokalsamfund, må man designe færgeløsning på grundlag deraf.

Vi må bede om, at beslutningsprocessen omkring den fremtidige sejlads på Nekselø og Sejerø stoppes og starter forfra. Vi må samtidig bede om, at øboerne tages med på råd i den nye proces. Vi ved faktisk, hvad vi taler om.

Dette brev er udarbejdet i fællesskab af Sejerø Beboerforening, Sejerø Udviklingsforum, Øudvalget for Sejerø og Nekselø og Sejerøs repræsentanter i Dialogforum for færgedriften.

Henry Larsen, Laurids Siig Christensen, Jens Thomassen og Klaus Nielsen