Der kan fortsat være problemer med affaldstømning

Manglende tømninger vil blive indhentet ved næste planlagte tømning.

Der kan fortsat være problemer med affaldstømning
Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der kan enkelte steder fortsat være udfordringer med tømning af skraldespande, men alle affaldsbiler kører. Det er ikke nødvendigt at melde manglende tømning, oplyser Kalundborg Kommune.

Vand, sne og frost har gennem en længere periode giver udfordringer for de medarbejdere som skal tømme skraldespande og det har den konsekvens, at mange ikke har fået tømt deres skraldespande, men nu er sneen væk og alle renovationsbiler er på gaden, dog kan der enkelte steder stadigvæk være problemer og her må borgerne væbne sig med tålmodighed og det er ikke nødvendigt at melde manglende tømning til Kalundborg Kommune, de er klar over problemet.

Kalundborg Kommune oplyser, at alle affaldsbiler kører, og der tømmes efter planen.

Der kan dog i øjeblikket undtagelsesvis være udfordringer med tømning ved sort is på ikke-saltede villaveje og ved jordveje, som er mættede af vand i sommerhus- og landområder.

Manglende tømninger vil blive indhentet ved næste planlagte tømning.

"Vi er klar over situationen, og det er derfor ikke nødvendigt at melde ind via selvbetjening, telefon eller mail," skriver Kalundborg Kommune på deres facebookside.

  • Fik du ikke tømt på den planlagte tømmedag, kan du sætte en ekstra sæk med madaffald og en ekstra sæk med restaffald ud til næste planlagte tømning.
  • Genopfrisk evt. din sortering. Du kan minimere restaffald ved at sortere alt dit genanvendelige affald fra.
  • Genanvendeligt affald kan desuden afleveres på genbrugspladserne.

Del