Der er stadigvæk billetter til kæmpe rockfest

Til koncerten, der varer i to timer, kan publikum bl.a. høre nogle af de udødelige hits, såsom “Welcome To The Jungle”, “Paradise City” og “Sweet Child O’ Mine”.

Der er stadigvæk billetter til kæmpe rockfest

Af Jens Nielsen

Danske GN’R Tribute hylder et af verdens bedste rockbands – GUNS N’ Roses – i Kalundborghallen fredag d. 28. marts. Arrangørerne lover den fedeste rockfest.

Guns N´ Roses er en rock’nroll legende og GN’R Tribute holder legenden i live på bedste vis.

GN’R Tribute begejstrer publikum med et fantastisk show i verdensklasse, der rammer publikum lige i rockhjertet med Guns N’ Roses udødelige hits, lover Musicbooking.dk som står bag koncerten, sammen med Kalundborghallens Restaurant. fredag d. 28. marts i Kalundborghallen.

”Billetsalget er gået godt, men der er stadigvæk billetter til salg,” fortæller Leif Møllgaard, som ejer Musicbooking.dk.

Til koncerten, der varer i to timer, kan publikum bl.a. høre nogle af de udødelige hits, såsom “Welcome To The Jungle”, “Paradise City” og “Sweet Child O’ Mine”.

”Når danske GN’R Tribute går på scenen for at hylde originalerne, er du ikke i tvivl om, at dette band virkelig elsker musikken! GN’R Tribute giver en fuldstændig autentisk oplevelse af Axl, Slash og co., og alle de kendte klassikere bliver taget under kyndig og kærlig behandling. Hvis du lukker øjnene, kan du ligefrem mærke suset fra Hollywood og publikum er ikke blege for at sammenligne GN’R Tribute med originalerne, da de var på toppen,” fortæller Leif Møllgaard.

GN’R Tribute spillede på Bornholm i lørdags og efter koncerten skrev Bornholmnyt.dk Forsangeren leverede vokalen med den genkendelige frasering og intensitet, mens guitaristen gengav soloerne med sikkerhed og kontrol. Bas og trommer skabte et solidt fundament, og helheden bar præg af stor rutine og spilleglæde.”

Musicbooking.dk har planer om flere musikarrangementer i Kalundborghallen i løbet af året og på den måde være med til at skabe flere kulturtilbud i Kalundborg.

”Vi arbejder på at lave to arrangementer mere i Kalundborghallen i løbet af efteråret. Vi vil gerne være med til at sætte mere gang i Kalundborgs kulturliv,” fortæller Leif Møllgaard, der arrangerer koncerter i hele landet.

Billetter til koncerten - klik her

Del