Der blev indsamlet et flot beløb til Danske Hospitalsklovne

Opbakningen til Klovneløbet, der blev afholdt for nylig i Kalundborg, var endnu større end de tidligere år.

Der blev indsamlet et flot beløb til Danske Hospitalsklovne
I Kalundborg bakkede mange op om den gode sag, hele 420 betalende stod klar, da starten gik. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Opbakningen til Klovneløbet, der blev afholdt for nylig i Kalundborg, var endnu større end de tidligere år. Der blev indsamlet i alt kr. 58.340,- og arrangørerne bag er glade.

Klovneløb er et hyggeligt og socialt familieløb, hvor pengene går til Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn og familier. I Kalundborg bakkede mange op om den gode sag, hele 420 betalende stod klar, da starten gik søndag den 27. juli i Kalundborg Havnepark.

Rekord mange deltagere

Sidste år var der 248 betalende deltagere, og dermed var der væsentligt flere i år, der bakkede op om den gode sag. Det er Rebecca Daneholm, der frivilligt arrangerer Klovneløb i Kalundborg på vegne af Danske Hospitalsklovne.

”Jeg havde håbet på, at vi ville ramme 300, så alt derover er jo et kæmpe bonus. Men vi markedsførte os også meget i år, og det væltede ind med deltagere, og mange af dem var heldigvis også gengangere,” fortæller Rebecca Daneholm, der står for at arrangere Klovneløbet i Kalundborg sammen med en masse andre frivillige.

Klovneløb i Kalundborg i 2026

På spørgsmålet om, hvorvidt der bliver et Klovenløb 2026, svarer Rebecca Daneholm: “Jeg siger “måske” hvert år, men det er et mega godt formål, og det er fedt, når vi er i gang, og de alle frivllige er klar igen, så mon ikke. Men det er da et stort projekt.”

Billedserie: Rekordmange til festligt Klovneløb

Del