Demodag hos Skoringen
Der er demodag hos Skoringen i Kordilgade på fredag. New Feet kommer og præsentere fodtøj.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Det danske skofirma New Feet Medical Footwear A/S udvikler fodtøj til mennesker med
gigt, diabetes eller generelt følsomme fødder. På torsdag kommer de til Skoringen i Kordilgade og holder demodag.
New Feet er yderst komfortabelt fodtøj - designet ud fra ortopædiske principper. Fodtøjet har et funktionelt design, der med stor glæde kan bruges af alle, der vil passe godt på sine fødder.
I forbindelse med demodagen er der en fodterapeut til stede, som kan vejlede og råde kunderne i forhold til valg af fodtøj.
Fødder er forskellige
For at sikre en optimal løsning til forskellige fødder, udvikler New Feet løbende nye læster og modeller. Man har forskellige faconer og læster, så der er noget for enhver smag.
I denne sæsons kollektion præsenterer New Feet elegante sandaler i flotte brune nuancer samt sandaler og slippers i leopardprintet ruskind, der tilfører kollektionen et moderne og eksklusivt udtryk.
De populære lukkede sandaler til både dame og herre lanceres nu i flere farver. Modellen
giver optimal ventilation til aktive fødder, samtidig med at tæerne beskyttes.
I 2026 lanceres en ny serie sko og slippers til både damer og herrer – designet med ekstra bred og fodformet læst for optimal komfort. Denne serie er udviklet til dem, der har behov for ekstra plads til forfoden uden at gå på kompromis med stil og kvalitet, og egner sig både til hverdag og fritid.
Man kan høre meget mere om fortøjet fra New Feet til demodagen i Skoringen, der foregår fredag den 27. marts fra klokken 10 til 15.