“Folkemødet” i Høng
Debatindlæg: “Folkemødet” i Høng
Det årlige folkemøde er et sted, hvor aktuelle emner kan diskuteret og programmet fastlægges efter input fra kommunens lokale foreninger. Det virker jo meget demokratisk. Sidste år foreslog Miljøforeningen Havnsø/ Føllenslev så et debatindlæg omhandlede CCS, fangst og lagring af CO2. Et meget aktuelt emne, da der på det tidspunkt blev udført en masse undersøgelser både i Sejrøbugten og til lands med store maskiner. Men desværre var der ikke plads til en sådan debat i det stramme program, men det ville der være til næste år, altså 2026.
I mellemtiden har der så været en opført et stort boretårn ved Snertinge, som har udført yderligere målinger af området evne til lagring af CO2.
Vi var så indkaldt til møde med de øvrige foreninger i kommunen, hvor vi igen foreslog en debat omkring CO2 lagring og sendte efterfølgende et program med foreslag til deltagere til en paneldebat, men så fik vi følgende svar:
“Desværre er en debat om CO2 lagring blevet taget ud igen i år, andre emner har vist sig at have en bredere interesse.”
Hvordan vurderer bestyrelsen for folkemødet, at CO2 lagring under vores huse i en stor del af kommunen ikke har en bred interesse ? At vi skal være Danmarks og Europas CO2 skraldeplads. At det lagrede CO2 kan sive op og at nedpumpningen kan give små jordskælv, der ødelægger vores huse. At der skal etableres en rørledning fra Kalundborg havn til et lager i området, hvor der skal være et 5 meter servitutbælte på hver side af rørledningen, hvor der ikke må være træer og en sikkerhedszone på 20 meter på hver side, hvor der ikke må opføree ejendomme til beboelse og ekspropriationer kan ske. Er det ikke relevant at diskutere på et debatmøde. Har dette emne ikke en bred interesse for alle de folk, der bor i området. Eller har følgende emner, som er udvalgt, en bredere interesse:
Hvordan kan Norden igen stå sammen?
Kirkedebat, er Gud til stede
Er det emner med en bred folkelig interesse, og er det noget som specielt er aktuelt for folk bosat i Kalundborg kommune og er det ikke emner, der kunne vente til næste år?
Jeg kan kun opfatte afvisningen af en debat om CO2 lagring som en bevidst politisk handling, hvor bestyrelsen for folkemødet -og kommunalbestyrelsen- ikke ønsker en debat om dette emne og håber nok, at jo mindre debat der er om dette emne, jo bedre for så kan de gennemføre deres planer om CO2 uden for mange folkelige protester.
Charlotte Rye, Cand.scient.