De store regnmængder sætter ekstra fokus på kloak-løsninger

Ud over masser af nyheder og muligheder inden for kloak, afløb, værktøj og arbejdstøj blev der også budt på øl, vand og svensk pølseret til minimessen.

De store regnmængder sætter ekstra fokus på kloak-løsninger
Torsdag havde Stark Kalundborg inviteret til en minimesse sammen med 20 leverandører. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Stark Kalundborg havde torsdag inviteret til en minimesse hvor emnet var materialer og værktøj til dem som arbejder med kloak.

Som et af de nyeste tiltag hos Stark er der kommet masser af rør og kloak-løsninger på hylderne de sidste års tid for bedre, at kunne servicere bl.a. entreprenøren, VVS-branchen, kloakmesteren og landmanden.

Torsdag havde Stark Kalundborg inviteret til en minimesse sammen med 20 leverandører. Her blev fx snakket håndtering af regn og spildevand, kloakering i det åbne land, spildevandsrensning og bundfældningstanke, ligesom alle former af værktøj til branchen blev vist frem sammen med sikkerhedsudstyr og arbejdstøj.

 

”Vi har samlet de leverandører som på den ene eller anden måde kan hjælpe med løsninger i forhold til alt det vand, som er faldet, det er der meget fokus på i øjeblikket. Det handler også om, at vi får fortalt vores kunder, hvad vi har på hylderne og lige så meget, at vi lytter til kunderne, så det er det rigtige sortiment vi fører,” fortæller Jens-Erling Riise, ansvarlig for særlige salgsaktiviteter hos Stark Kalundborg.

Ud over masser af nyheder og muligheder inden for kloak, afløb, værktøj og arbejdstøj blev der også budt på øl, vand og svensk pølseret til minimessen.

Del