Dansk Mester for 18. gang

Dansk Mester for 18. gang
Privatfoto

Af Jens Nielsen

Bueskytte fra Kalundborg kommune har endnu en gang skudt sig til et Danmarksmesterskab.

Hanne Christensen fra Svebølle har deltaget i bueskydningsdisciplinen Felt, stævnet blev afholdt i Odense forstaden Broby, i et område med en stor motocrossbane, som blev bygget om til felt skydnings “bane”.

I disciplinen felt skydes der på målskiver i forskellige størrelser fra 20-80 cm i diameter og på afstande mellem 10-60m, der skydes 12 mål med ukendte afstande og 12 mål med kendte afstande.

Hanne Christensen blev Dansk Mester i Felt i aldersklassen +50 år. Hun skyder compound bue og vandt mesterskabet for tredje år i træk. Det var for øvrigt hendes 18. Danske Mesterskabs titel siden 2013.

Del