Dagens Ret kan nydes på Den Gamle Skole i hele uge 7
Nu inviterer Louise Lund så indenfor til Dagens Ret i hele uge 7 i tidsrummet mellem kl. 12-14, så efter en tur i skoven kan Dagens Ret nydes på Den Gamle Skole.
![Dagens Ret kan nydes på Den Gamle Skole i hele uge 7](/media/fjtpgh12/dsc_9486.jpg?width=50)
Af Jens Nielsen
’Louise Lund - Dansk Mad - Nye Tider’ inviterer indenfor til Dagens Ret på Den Gamle Skole i hele uge 7.
Først i januar slog Louise Lund dørene op for hendes nye virksomhed ’Louise Lund - Dansk Mad - Nye Tider’ på Den Gamle Skole på Asnæs. En virksomhed som leverer mad til både hverdag og fest og til både private og til erhvervslivet og siden starten har der været travlhed.
Nu inviterer Louise Lund så indenfor til Dagens Ret i hele uge 7 i tidsrummet mellem kl. 12-14, så efter en tur i skoven kan Dagens Ret nydes på Den Gamle Skole.
Der er en ny ret hver dag i uge 7, mandag serveres der frikadeller med bagte kartofler, urtecremefraichedressing. Majskolber, Mix salat med ærter, peberfrugt & sennepsvinaigrette. Tirsdag serveres der Kylling i karry med ris. Gulerodsråkost med æbler, kokos & peanuts. Onsdag, Byg selv burger med ovn kartofler. Burgerdressing, salat, tomat, agurk & syltet rødløg. Torsdag, Pasta vendt i persillepesto med stegt kylling, tomat, rødløg, rucola & feta. Gnave grønt og fredag serveres der Pitabrød med pulledpork, mix salat, hvidløgsdressing & chiliolie.
”I næste uge er det vinterferie og derfor åbner vi for muligheden for at spise på Den Gamle Skole til bare 65 kr. for et varmt måltid mad,” fortæller Louise Lund, og fortsætter, ”Vi vil gerne vise vores lokaler frem og fortælle hvor det er vi bor og hvad det er vi kan.”
Udsolgt på få dage
’Louise Lund - Dansk Mad - Nye Tider’ har også et arrangement med brunch nu på søndag formiddag, men her blev alle pladser udsolgt på få dage.
Louise Lund foretrækker forudbestilling til uge 7, så er du sikker på ikke at køre forgæves. Bestil dagen inden, før kl. 13. sms 61698840 eller mail kontakt@louise-lund.dk.