"Dæksparkere" og linedansere i gågaden

Der inviteres til en anderledes lørdag, når der i weekenden vil være ‘Fede biler og motorcykler’ i Kordilgade.

"Dæksparkere" og linedansere i gågaden
Lørdag den 15. juni inviterer Handelsstandsforeningen Vores Kalundborg til ‘Fede biler og motorcykler’ i Kordilgade. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag den 15. juni inviterer Handelsstandsforeningen Vores Kalundborg endnu engang til ‘Fede biler og motorcykler’ i Kordilgade.

Handelsstandsforeningen Vores Kalundborg inviterer til en anderledes lørdag, når de i weekenden inviterer til ‘Fede biler og motorcykler’ i Kordilgade. Nærmere bestemt lørdag den 15. juni mellem kl. 11 og 13.30.

En masse fine veteranbiler, motorcykler og veteranknallerter, mange af dem fra Havnedæksparkerne, vil holde i Kordilgade alt imens, at butikkerne holder åbent som vanligt. Derudover kommer Kalundborg Linedansere og underholder i gaden.

“Vi laver det en lørdag, hvor butikkerne har åbent, og ofte når vi gør det, er butikkerne gode til at lave særlige tilbud til kunderne, så mon ikke også, at nogle af dem gør det på lørdag,” siger Svend-Erik Kristensen, der er citychef hos Vores Kalundborg.

Havnedæksparkerne er en gruppe af bilentusiaster, der mødes på havnen i Kalundborg hver onsdag hele sommeren.

Del