Chefen & Hit-Festen fik fyret op under publikum

Nu venter en lørdag med godt vejr og masser af musik fra bl.a. Østkyst Hustlers, Magtens Korridorer, Jung og så kan publikum helt sikkert også glæde sig til The Classic Rock Show fra England.

Chefen & Hit-Festen fik fyret op under publikum
Fotos af Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Anna David, Christian Brøns, Yepha & Chief 1 fik under navnet Chefen & Hit-Festen fyret godt op under publikum til fredagens udgave af Kalundborg Rock’er. 

Der kom for alvor gang i festen da Chief 1 indtog den store scene fredag sidst på eftermiddagen. De fleste gæster hyggede sig i campingstolene i det flotte festivalvejr, men det gjorde Chefen alt for at lave om på.

”Den der rosé løber ingen steder,” råbte han fra scenen og som koncerten skred frem blev pladsen foran scenen mere og mere fyldt med publikum som fik et musikalsk show af kendte hits og mash-ups. 

Et show centreret omkring et repertoire af kendte sange, som publikum kunne synge med på, bl.a. Gasolin’s ’Masser af Succes’, ’Dansevisen’ og ’Smuk og Dejlig’.

Hvor det til Chefen og Hi-Festen var det mere modne publikum som stod foran scenen, så henvendte Jimilian sig mere til de helt unge. De forreste piger foran scenen kunne knapt kigge over hegnet, men de var klar med telefonerne for at få et minde med hjem af deres store idol.

Efter energien foran scenen at dømme, så leverede han det som publikum kom efter.

Fredagen bød også på koncerter med JJ Paulo og Carpark North og så selvfølgelig masser af god stemning og hygge i campingstolene i det fine vejr. Ingen havde behov for en ekstra jakke eller et regnslag som ellers er meget brugt under Kalundborg Rock’er, men i år er vejret i den grad med arrangørerne og publikum.

Torsdag gik 4600 gennem entre kontrollen og fredagens tal er mindst lige så stort.

Nu venter en lørdag med godt vejr og masser af musik fra bl.a. Østkyst Hustlers, Magtens Korridorer, Jung og så kan publikum helt sikkert også glæde sig til The Classic Rock Show fra England.

Del