CEPOS: Kalundborg kunne have sænket skatten yderligere

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune ligger blandt de kommuner i landet, der har opbygget store opsparinger i kommunekassen – og ifølge en ny analyse fra tænketanken CEPOS betyder det, at borgerne kunne have fået betydelige skattelettelser.

På landsplan har kommunernes samlede likviditet nået et historisk højt niveau på 67 mia. kroner. Det er 27 mia. kroner mere end i 2007, svarende til en stigning på 53 procent pr. indbygger. CEPOS konkluderer, at de høje opsparinger ikke kan bruges på mere velfærd, men i stedet kunne være kommet borgerne til gode i form af lavere skat.

Kalundborg kunne sænke skatten – uden at tømme kassen

Flere kommuner vil kunne sænke skatten med 1,4-2,7 procentpoint, hvilket ville give en almindelig arbejderfamilie flere tusinde kroner mere om året. For Kalundborg betyder analysen, at kommunen, ifølge CEPOS’ beregninger, har et potentiale på knap 6.000 kroner pr. indbygger. Kommunen kunne dermed – uden at reducere likviditeten under det niveau, CEPOS betegner som "normalt" – have givet en årlig skattelettelse på 2.542 kroner til en almindelig arbejderfamilie via en skattenedsættelse på 0,5 procentpoint.

I alt svarer det til en mulig årlig skattelettelse på 48,7 mio. kroner, mens kommunens samlede potentiale ifølge CEPOS lyder på 288 mio. kroner. Kalundborg Kommune har dog sænket kommuneskatten med 0,2 procentpoint tilbage i september 2018, og har siden 2021 og 2022 modtaget tilskud fra staten i forbindelse med yderligere skattenedsættelser.  Derudover er Kalundborg Kommune blandt de ti kommuner i Danmark med lavest skatteprocent, der lyder på 24,2 pct.

"Det er borgernes penge – ikke kommunens"

Hos CEPOS mener man, at udviklingen bør være en øjenåbner for både borgere og lokalpolitikere.

"Det er borgernes penge – ikke kommunens. De ville komme familierne til gode i en tid, hvor vi taler om stigende fødevarepriser," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Han understreger, at de voksende opsparinger ikke skyldes færre udgifter til velfærd, men flere år med ekstra statslige tilskud og stramme rammer for kommunernes forbrug. Det har ifølge analysen skabt en ophobning af midler, som ikke kan bruges på service, men derimod kunne være ført tilbage til borgerne.

Frygt for fremtidig reform holder kommuner tilbage

CEPOS vurderer desuden, at kommunerne kan være tilbageholdende med at sænke skatten af frygt for at blive "fanget" på et lavere skattegrundlag i den kommende udligningsreform i 2029.

"Kommunerne kan frygte at blive straffet i næste udligningsreform, hvis de sænker skatten nu – selv om der økonomisk er gode grunde til det," siger Karsten Bo Larsen.

Tænketanken opfordrer derfor Christiansborg til at sikre klare spilleregler, så kommuner ikke bliver økonomisk ramt af at give borgerne skattelettelser i årene op til reformen.

Kalundborg Kommune   

• Årlig reducering ved 4-årig skatteplan kr. pr. indbygger: 1,012.00 2,542
• Kommunepotentiale, kr. pr. indbygger: 5,966.70
• Årlig reducering ved 4-årig skatteplan, mio. kr.: 48.68
• Kommunepotentiale i alt, mio. kr.: 288.25  
• Likviditetsreduktion større end kommunepotentiale: Nej
• Nedsættelse af udskrivningsprocent: 0.5 
• Arbejderfamilie besparelse i kr.: 2,542        

Kilde: Cepos