Carport nedbrændt i villakvarter – Bil reddet ud
Klokken 04:56 fik Vestsjællands Brandvæsen besked om bygningsbrand i en carport.
Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk
På Søndergade i Jerslev Sjælland gik der ild i en carport her til morgen. Til branden kom Vestsjællands Brandvæsen med to biler, seks brandfolk, en indsatsleder, og Midt- og Vestsjællands Politi kom med en bil.
Brandvæsnet fik styr på ilden, men umiddelbart står carporten ikke til at redde. Carporten er placeret fritstående fra huset, og der ligger ikke andre bygninger omkring den brændende carport.
Huset ejere nåede at få bilen ud af den brændende carport, inden ilden havde fået fat i den. De var naturligvis rystet over situationen, men heldigvis var der ingen tilskadekomne.