Byggeriet af McDonald’s i Kalundborg er gået i gang
Katrine Schelbli har tidligere fortalt, at de folk som skal bygge McDonald’s i Kalundborg har bygget en lang række af andre tilsvarende restauranter, så de kender konceptet og derfor kan det gå så stærkt.
Af Jens Nielsen
Store entreprenørmaskiner er gået i gang med at rydde en grund på Stejlhøj. Til december skal en helt ny McDonald's restaurant stå klar på stedet.
Midt i sidste måned kunne ægteparret Katrine og Mikkel Schelbli oplyse, at de åbner dørene til McDonald's i Kalundborg i starten af december 2025.
Den nye fastfoodrestaurant bliver placeret på Stejlhøj 7A, med entreprenørfirmaet Ole Pedersen som nærmeste nabo, og med god mulighed for synlighed fra både Holbækvej og fra Stejlhøj.
Grunden på Stejlhøj har i mange år nærmest bare været en mindre skov, men nu er der aktivitet i området. I sidste uge blev de mange træer fældet, og mandag i denne uge begyndte de store maskiner så på selve jordarbejdet.
Der skal bygges hurtigt
Håndværkerne kommer til at arbejde hurtigt, for allerede til december i år skal den nye McDonald's stå færdig.
Katrine Schelbli har tidligere fortalt, at de folk som skal bygge McDonald’s i Kalundborg har bygget en lang række af andre tilsvarende restauranter, så de kender konceptet og derfor kan det gå så stærkt.
Fastfoodrestauranten på Stejlhøj får udenfor den mest optimale McDrive, kaldet Side By Side. Her bliver der to bokse, man kan bestille i, og en god, stor McDrive-bane med nok plads til alle.
Katrine og Mikkel Schelbli driver i forvejen McDonald's i Ringsted