Byggeprojekt på Klosterlunden er godt i gang

De er dermed klar til at opstarte byggeriet af deres moderne og energivenlige rækkehuse, når de, inden længe, modtager byggetilladelsen.

Byggeprojekt på Klosterlunden er godt i gang
Kronhusene har nu opstartet byggemodningen på Klosterlunden i Kalundborg, Modelfoto af et tilsvarende byggeri, som det i Kalundborg, med mindre variationer.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kronhusene har nu opstartet byggemodningen på Klosterlunden i Kalundborg, og er dermed klar til at opstarte byggeriet af deres moderne og energivenlige rækkehuse, når de, inden længe, modtager byggetilladelsen.

”Bebyggelsen kommer til at bestå af 136 boliger fra 85 m2 – 126 m2 beliggende i et naturskønt område, hvor der bl.a. opføres fælles overdækket loungeområde og legeplads,” fortæller Christian Toft, der er adm. direktør hos Kronhusene.

Christian Toft fortæller endvidere, at det forventes, at de første lejere kan flytte ind i deres nye hjem på Klosterlunden fra sommeren 2025, hvorefter indflytningen vil ske i takt med færdiggørelsen af etaperne.

Rækkehusene opføres af Kronhusene, der selv står for at udvikle, bygge og drive rækkehusene efterfølgende.

”Derfor har Kronhusene også stor fokus på at bygge kvalitetsrækkehuse, som vil fremstå smukke, tidløse og velholdte i mange år fremover. Ligeledes bygges rækkehusene efter kravene til at opnå en DGNB-Guld certificering,” fortæller den adm. direktør.

DGNB-systemet bygger på FN´s definition af bæredygtighed. Man kan læse nærmere herom på hjemmesiden for Rådet for bæredygtigt byggeri – rfbb.dk som Kronhusene også er medlem af.

Hvis man er nysgerrig og gerne vil indhente mere viden om Kronhusene, kan man se mere på virksomhedens hjemmeside www.kronhusene.dk Inden længe vil det også fremgå på hjemmesiden, hvor og hvordan man kan skrive sig på interesselisten til projektet i Kalundborg. 

Del