Byfesten afsluttet med gratis morgenbord

Rigtigt mange var stået tidligt op, flere end sidste år, mødte op for at slutte byfestugen af med kaffe og rundstykker i Kalundborg Havnepark.

Byfesten afsluttet med gratis morgenbord
Søndag morgen blev der budt på gratis kaffe og rundstykker i havneparken. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En af de tidligere traditioner ved årets byfest, gratis morgenbord, blev sidste år taget op igen. Det ser ud til, at det er blevet en ny tradition, for igen i år var der gratis kaffe og rundstykker i havneparken.

Ægteparret Louisa og Martin Løcke Hansen fra Havnegrillen, som igen i år har stået for de mange tiltag i havneparken her under byfesten, bød søndag morgen på gratis kaffe og rundstykker, sponseret af Kvickly Kalundborg og Costa Kalundborg Kaffe.

Rigtigt mange var stået tidligt op, flere end sidste år, mødte op for at slutte byfestugen af med kaffe og rundstykker i Kalundborg Havnepark.

En succes med byfest i havneparken

Igen i år Louisa og Martin Løcke Hansen sat havneparken på byfestkortet med en række af arrangementer for både børn og voksne, fx børneloppemarked og livemusik.

”Der har været rigtigt god opbakning til de tiltag der har været her i havneparken, især lørdag i det flotte vejr hvor der var mange mennesker hele dagen og faktisk satte vi omsætningsrekord i Havnegrillen lørdag,” fortæller Louisa Løcke Hansen, som nu glæder sig til at det bliver hverdag igen.

Del