Brand i fyrrum

Kort efter klokken 7 onsdag morgen fik Vestsjællands Brandvæsen en alarm om brand i et fyrrum på en gård på Kongevejen. 

Brand i fyrrum

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Onsdag morgen klokken 7.05 lød alarmen hos Vestsjællands Brandvæsen. Meldingen lød på brand i et fyrrum, der lå i en bygning for sig selv. 

Gårdejeren opdagede selv branden, der var startet i fyret, og han fik slukket det, han kunne med en brandslukker, hvorefter han alarmerede Vestsjællands Brandvæsen. 

Slagelse Brand- og Redning sendte en udrykningsenhed fra Station Ruds Vedby, mens indsatsleder Morten Hansen fra Vestsjællands Brandvæsen i Kalundborg også kørte til stedet. 

"Branden var sådan set slukket, da vi kom, så vi sikrede os, at branden var slukket, tømte træpillemagasinet for træpiller og ventilerede fyrrummet. Gudskelov skete der ikke mere end det,"  fortæller Morten Hansen

Midt- og Vestsjællands Politi var også på stedet og optog rapport. 

 

Del