Bosætning i Kalundborg
Bosætning i Kalundborg
Der går en stor snak om at der mangler (billige) muligheder for bosætning i Kalundborg.
Udvidelsen er vigtig fordi vi har enorme mængder af mennesker, der kommer fra omkringliggende kommuner og arbejder i Kalundborg.
Det lægger massiv pres på vores infrastruktur og yderligere er det jo tudetosset at alle disse mennesker arbejder i Kalundborg, men betaler skat i en anden kommune.
Men der mangler boliger I Kalundborg, både leje- og købeboliger.
Det skal vi kunne gøre bedre. Og med den udvikling der er i Kalundborg, kan det da kun gå for langsomt.
Som sosu i hjemmeplejen, kommer jeg rundt til rigtig mange ældre i Kalundborg. Ældre borgere, som bor i boliger der ikke er egnet til ældre der har brug for ekstra pleje, hjælp til bad eller som er bygget på sådan en måde, at det gør det vanskeligt for en gangbesværet at komme rundt.
Mange af dem kommer aldrig ud af deres hus eller lejlighed pga trapper de ikke kan gå på.
Mange af disse ældre sidder fast i deres bolig fordi der ikke er plejevenlige ældreboliger nok til alle der har behovet. og behovet stiger med det stigende antal ældre, med større og større behov for ekstra hjælp
Mit forslag er at kommunen fokuserer på at gøre det attraktivt for udefrakommende investorer at bygge ældreboliger og plejecentre flere steder i kommunen.
Så slår vi tre fluer med et smæk.
De ældre med plejebehov, får bedre muligheder for hjælp og mobilitet.
Der bliver frigivet langt flere boliger til køb eller leje, til dem der kommer langvejs fra, men arbejder i Kalundborg. Jo flere boliger, der er til rådighed, jo sværere er det at presse prisen op på boligerne og automatisk sænke prisen. Det reguleres af udbud og efterspørgsel.
Og gevinsten er at alle disse nye tilkommere betaler skat i Kalundborg og ikke i nabokommunerne
Det er da rent win-win
Jane Christensen, Konservativ kandidat til regions og kommunalvalg i Kalundborg.