Bortvist: 12 unge holdt fest i ventesal

Politiet bortviste de unge fra stedet og de fik besked på, at venterummet kun var for de rejsende.

Bortvist: 12 unge holdt fest i ventesal

Af Jens Nielsen

En gruppe unge havde gang i en fest i ventesalen på Kalundborg Station. Politiet fik sat en stopper for festen og bortviste de unge.

 

Fredag eftermiddag kl. 15.30 lagde en patrulje fra lokalpolitiet i Kalundborg vejen forbi ventesalen på Kalundborg Station.

 

Omkring 12 unge opholdt sig i rummet, hvor de holdt en mindre fest med høj musik. De unge i 14-17-årsalderen gav udtryk for, at de opholdt sig der fordi ”Havneparken” var aflåst. 

 

Politiet bortviste de unge fra stedet og de fik besked på, at venterummet kun var for de rejsende.

Del