Borgerne og civilsamfundets rolle

Borgerne og civilsamfundets rolle

Borgerne og civilsamfundets rolle

Kalundborg Kommune er en stor geografisk kommune med mange bysamfund og landdistrikter. Det er vigtigt for sammenhængskraften, at alle kan føle sig som en del af kommunen. Derfor er det et vigtigt opmærksomhedspunkt for os, at kommunes udvikling sker balanceret. Dette gælder eksempelvis ift. placering af velfærdsinstitutioner, kulturudbud og bosætning.

Grundet den variation kommunen rummer, er det vigtigt at sikre borgerne og lokalsamfundene muligheder mellem forskellige løsninger og organiseringer. Kun på den måde kan vi sikre, at borgerne kan opretholde god service tæt på, hvor de bor, og lever deres liv.

I en fremtid med mangel på arbejdskraft vil civilsamfundet i højere grad skulle være en del af løsningen. Ikke som arbejdskraft men som en stærk lokal ressource, der kan virke forebyggende og være med til at gøre opgaven mindre end den ellers ville have været. Kommunen skal understøtte denne bevægelse gennem øget støtte til frivillige og investering i fælles faciliteter. Ved at opprioritere indsatsen kan vi bedre forebygge ensomhed, styrke med mentale sundhed og trivsel og generelt øge livskvaliteten for borgerne. Vi skal også i højere grad åbne vores egne tilbud så civilsamfundet kan hjælpe til. Gode eksempler er Skolens Venner og Cykling uden alder.

Også som kommunalbestyrelse skal vi være bedre til samspillet med borgerne. I en omskiftelig tid er det ikke nok at have dialog ifm. valg. Derfor vil vi opprioritere dialogen og kommunikationen med borgerne. Konkret vil vi indføre en ubureaukratisk måde at stille borgerforslag på. Indføre præhøring af borgere før større tiltag i lokalområderne og i langt højere grad informerer om kommunens virke og de udfordringer og valg kommunen står over for at skulle håndtere.

Gunver Jensen (L), Hans Munk (B), Peter Jacobsen (O), Martin Damm (V)

Del