Borgermøde satte fokus på CO2-lagring under Nordvestsjælland

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Miljøorganisationerne MHF, RNB og NOAH havde i weekenden inviteret til borgermøde om planerne om at lagre millioner af ton CO2 under Nordvestsjælland. Her blev der blandt andet sat fokus på mulige konsekvenser for lokalområdet, klimaet og havmiljøet.

CO2 Storage Kalundborgs undersøgelser af placeringen af en CO2-rørledning peger ifølge arrangørerne på, at injektionsbrønden mest sandsynligt vil blive placeret i den sydlige del af det udpegede område nær blandt andet Viskinge, Bregninge, Jyderup og Snertinge. Dermed er både Kalundborg og Holbæk kommuner i spil.

Jeanette Mylner, formand for Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev, bød sammen med ordstyrer Jan Brunchmann velkommen til borgermødet.

“Vi havde et godt borgermøde med stor spørgelyst, og vi fik nye medlemmer og aktive. Vi har også fået flere positive tilbagemeldinger fra politikere, der gerne vil vide mere om hele problematikken med CO2-deponering samt om den aktuelle sag om ARGOs ejerstrategi,” fortæller Kim Ejlertsen fra Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev.

Opfordring til ni ejerkommuner

ARGOs ejerstrategi skal ifølge miljøorganisationerne godkendes i selskabets ni ejerkommuner inden for de kommende uger.

Organisationerne mener, at kommunerne med den nuværende ordlyd bliver bundet til at arbejde for CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlægget i Roskilde.

ARGO har gennem en årrække stået i spidsen for lobbyorganisationen CCS Zealand, der arbejder for en skattefinansieret infrastruktur, som skal transportere CO2 fra ARGO og hovedstadsområdet til lagring i Nordvestsjælland frem for i Nordsøen.

“Vi siger til politikerne i ARGOs ni ejerkommuner, at det er nu, I kan ændre på formuleringen i ejerstrategien ved at forkaste teksten, som den ligger, og enten helt fjerne forpligtelserne til CO2-fangst eller som minimum få tilføjet en linje, der lyder: Såfremt der etableres CO2-fangst på ARGOs affaldsenergianlæg, må CO2’en ikke deponeres under land,” siger Kim Ejlertsen.

Kritik af CCS som klimaløsning

På mødet fortalte Palle Bendsen, talsperson for Miljøbevægelsen NOAH, om klima og CCS, der står for Carbon Capture and Storage.

Ifølge miljøorganisationerne blev teknologien oprindeligt udviklet af olieindustrien som en metode til at udvinde mere olie. I dag markedsføres CCS som et klimaværktøj.

Organisationerne oplyser, at der gennem de seneste årtier har været lidt over 150 projekter og forsøg globalt, men at kun 86 anlæg er kommet i drift. Halvdelen af disse bruges ifølge organisationerne til at presse mere olie ud af oliefelter, mens der i 27 tilfælde sker dedikeret lagring.

Projektudviklerne markedsfører ifølge organisationerne typisk anlæggene med en fangstprocent på 90 eller 95 procent. I praksis er det ifølge dem kun muligt at fange mellem 50 og 75 procent – og i nogle tilfælde mindre.

“CCS er ikke det klimaværktøj, som fortalerne hævder. FN’s klimapanel misbruges til at fremme CCS, der snarere må ses som en afsporing end et reelt bidrag til den grønne omstilling, “siger Palle Bendsen.

Ørsted er forsinket med CO2-fangst

I Danmark er der ifølge pressemeddelelsen afsat mere end 39 milliarder kroner til CCS. Ørsted, der blandt andet ejer Asnæsværket og Avedøreværket, fik de første otte milliarder kroner til fangst af CO2 på de to værker med planlagt fangststart den 1. januar 2026.

Ifølge miljøorganisationerne er fangsten endnu ikke begyndt, og Ørsted betaler derfor dagbøder til staten. Ørsted har oplyst, at der tidligst bliver fuld fangst i efteråret 2027.

Palle Bendsen kritiserer desuden GEUS’ rolle i arbejdet med CCS.

“Der har også været et voldsomt lobbyarbejde for CCS i EU og Danmark gennem årtier. Danske GEUS har været med hele vejen som en stærk fortaler for CCS og har nu bragt sig i en position, hvor de skal rådgive Energistyrelsen i de kommende lagringstilladelser. Det er stærkt bekymrende, når en part i sagen skal være sagkyndig rådgiver for Energistyrelsen. Energistyrelsen har udtalt, at de ikke vil indhente en såkaldt second opinion fra en uvildig institution,” siger han.

Han mener i stedet, at der bør ses på forbruget og på alternativer til produkter og processer, der er vanskelige at elektrificere.

“Hvis vi gør det klogt, kan vi kompensere de uundgåelige CO2-udledninger ved for eksempel at have færre produktionsdyr. Det vil frigøre de store arealer, der i dag anvendes til at dyrke foder. Det åbner for en bedre arealanvendelse med synergi i løsningerne af både klima- og miljøproblemer. Mere kulstoflagring i jorden, økologi, grundvandsbeskyttelse, mere skov og natur og mere liv på landet. Med CCS øges derimod forbruget af energi og materialer. Vi får bare mere af det samme, uden at problemerne bliver løst,” siger Palle Bendsen.

Bekymring for beboere og havmiljø

Henrik Harboe, læge og formand for Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt, udtrykte på mødet bekymring for både mennesker, natur og havmiljø.

“Vi finder det helt uforsvarligt at deponere CO2 under beboede områder. Det er aldrig prøvet før. Det er et kæmpe eksperiment med mennesker og natur,” siger Henrik Harboe og fortsætter: “Vi har også en særlig bekymring for havmiljøet i Sejerø Bugt og Nekselø Bugt, fordi CO2 fra depotet med tiden vil bevæge sig ud under havbunden. I dag beskytter Helsinki-konventionen de indre danske farvande mod CO2-deponering, men det arbejder Energistyrelsen på at få ændret. Havde CO2-deponering været en ny type medicin, var det aldrig blevet godkendt.”

Økologisk landbrug som alternativ

Arrangørerne havde også inviteret Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, til at fortælle om økologisk landbrug og mulighederne for at lagre kulstof naturligt i dyrkningsjorden.

Hun viste blandt andet et eksempel på, hvordan omlægning til økologi og græs kan tilføre en udpint lerjord et tykt muldlag på ti år.

“Hvis vi ændrer arealanvendelsen fra dagens bygmarker til produktionsformer med 100 procent økologi, og hvor der samtidig indgår arealer med permanent plantedække, græs, bær, buske og træer, så vil der sandsynligvis kunne samles langt større kulstofmængder end de 1,8 millioner ton CO2 om året, der højst forventes fanget i Danmark frem til 2035. Det er et spændende område, som vores forening vil se nærmere på,” siger Kim Ejlertsen.