Borgere i Gørlev skal ikke være forsøgskaniner for pyrolyseindustrien

Læserbrev: Borgere i Gørlev skal ikke være forsøgskaniner for pyrolyseindustrien

Gørlev kan snart huse en ny energipark. Teknik- og Miljøudvalget har indstillet, at planerne skal i høring. Det handler om byggeplaner af et biogasanlæg og et pyrolyseanlæg, der ved høj temperatur skal omdanne gylle til biokul, efter den har været igennem biogasanlægget.

Biokullet vil regeringen så have landmænd til at pløje ned i deres marker, og den har afsat 10 mia. kr. de kommende 20 år til en støtteordning for at få landmændene til at gøre det. Planen er, at landbruget på den måde skal lagre CO2 i landbrugsjorden, som kan trækkes fra i Danmarks klimaregnskab.

Pyrolyse på afgasset gylle fra biogasanlæg er en helt ny industri, der endnu er meget lidt viden om. Det er ”ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere luft- og lugtpåvirkningerne i det omgivende miljø på det foreliggende vidensgrundlag,” står der i Kalundborg Kommunes miljøvurderingaf plangrundlaget for den kommende energipark, som skal opføres vest for Gørlev.

Miljøministeriet er ikke til megen hjælp. I et udkast til en vejledende udtalelse skriver Miljøstyrelsen, at der kan frigives kræftfremkaldende PAH-stoffer, PFAS, dioxiner, tungmetaller og en række andre giftige og sundhedsskadelige stoffer ved pyrolyseprocessen. Og at stofferne risikerer at være i det biokul, som ifølge regeringens planer vil blive pløjet ned i landbrugsjorden i de kommende år.

Miljøstyrelsen har igangsat en undersøgelse af miljøkonsekvenserne ved pyrolyse, men resultaterne forventes først at være klar i slutningen af næste år. Og først i 2033 kommer vi efter planen til at kende konsekvenserne for marker, grundvand og afgrøder af at pløje biokullet ned i landbrugsjorden. Til gengæld skal undersøgelsen slet ikke se på lugtgener for anlæggenes naboer, eller på hvad der er i røgen fra forsøgsanlægget.

I Hjørring Kommune tæt på Vrå i Nordjylland har borgere i mellemtiden høstet rigeligt med erfaringer om luft- og lugtgener ved pyrolyse. Sidste efterår startede Danmarks første pyrolyseanlæg af den type, som nu planlægges ved Gørlev.

Siden har mange borgere døjet med symptomer som hoste, svien i halsen, vejrtrækningsproblemer og hovedpine, når lugten fra fabrikken indhyller lokalområdet i, hvad de beskriver som en kraftig lugt af kemikalier.

Borgerne føler sig som forsøgskaniner. ”Hvad hvis det ender med, at vi alle får en lungesygdom eller kræft om ti år?” Siger Anne Lauritsen tilTV2Nord. Hun er mor til Talia på 6 år, som har en lungesygdom og gisper efter vejret, hver gang pyrolyseanlægget kører. I juni blev familien rådet til at fraflytte deres hjem af læger fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

I Enhedslisten sætter vi hensynet til klimaet højt. Det er muligt, at pyrolyseteknologien en dag kan blive et bidrag til at begrænse klimakrisen. Men miljøkonsekvenserne og konsekvenserne for menneskers helbred skal undersøges til bunds, inden der kan gives grønt lys til industrien. Det er regeringens ansvar, der ikke må tørres af på kommunerne.

Borgerne i Danmarks dejlige landområder skal ikke bruges som forsøgskaniner i regeringens storstilede pyrolysesatsning – hverken i Gørlev, Hjørring eller noget andet sted i landet.

Niels Erik Danielsen og Peder Hvelplund, hhv. kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg og sundhedsordfører i Folketinget, Enhedslisten.