Blyfri skydedag

Ny lovgivning forbyder anvendelse af blyholdig ammunition til brug i rifler fra den 1. april 2024. Derfor afprøvede skytter forskellige typer af blyfri ammunition lørdag 

Blyfri skydedag
Foredrag med Nicholai Wigger Knudsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

Ny lovgivning forbyder anvendelse af blyholdig ammunition til brug i rifler fra den 1. april 2024. Derfor afholdt Værslev Skytteforening af 1904 i samarbejde med Raklev Jagtforening, Vestsjællands Jagtforening, Hvidebæk Jagtforening og Bjergsted Jagtforening en dag på skydebanen i Værslev, hvor skytterne afprøvede forskellige typer af blyfri ammunition.

Lørdag blev der afprøvet ny ammunition på skydebanen i Værslev, da der er store forskelle på anvendelse af blyholdig ammunition og blyfri ammunition. 40 skytter deltog i dagens arrangement.

”Afhængig af kaliber og kugletype, er det vigtigt at skytte/jæger får mulighed for at afprøve forskellige typer af blyfri ammunition, inden de begiver sig ud på jagt,” fortæller Bjarne Jensen, der sidder i bestyrelsen.

Lokale jagtforeninger bakkede op om initiativet

Bestyrelsen i Værslev Skytteforening af 1904 besluttede sidst i året 2023 at invitere alle interesserede til en ”blyfri dag” og de 4 lokale jagtforeninger bakkede op om initiativet.

Dagen begyndte med morgenmad, og derefter Nicholai Wigger Knudsen fra Danmarks jægerforbund ordet og fortalte i ord og billeder om, hvad man som jæger skal være opmærksom på, når man går over til at anvende blyfri ammunition.

Det var et meget indholdsrigt og lærerigt foredrag, som gav stof til eftertanke for alle,” fortæller Bjarne Jensen.

Efter foredraget gik de første jægere på skydebanen og afprøvede tre forskellige ammunitionstyper for at finde ud af, hvorvidt de kunne anvende netop disse typer af ammunition.

Det blev en god oplevelse for alle, idet der kom meget forskellige resultater ud af skydningen. Resultater som indgående blev diskuteret under frokosten. Alt i alt et godt arrangement,” slutter Bjarne Jensen af med at  fortælle.

Hvorvidt der kommer en opfølgning vil bestyrelsen drøfte den kommende tid.

Del