Birthe varmede op for The Rock’n Rollers
”Er det ikke fantastisk, at de har sat Birthe Kjær til at varme op for os,” griner Jimmy Sørensen lige inden bandet gik på scenen.
Af Jens Nielsen
Igen i år er der musik fra to scenen til Kalundborg Rock’er, torsdag aften var det bl.a. det lokale band The Rock’n Rollers som fik sat gang i festen foran den lille scene.
”I kan godt få lettet jer fra campingstole og komme her op foran scenen, nu skal vi ha’ en fest,” ordene kom fra Jimmy Sørensen, forsanger i det lokale band The Rock’n Rollers, som to gange torsdag aften underholdt fra den lille scene mens der blev byttet gear på den store scene.
Hvor første del af torsdagen havde budt på Kandis og Birthe Kjær var der meget mere rock’n roll over det lokale band.
Og The Rock’n Rollers fik godt gang i festen foran den lille scene, publikum dansede og sang med på de gamle rocknumre.
”Er det ikke fantastisk, at de har sat Birthe Kjær til at varme op for os,” griner Jimmy Sørensen lige inden bandet gik på scenen.
Midt i første sæt gik strømmen på den lille scene, men det blev festen ikke mindre af, Jimmy Sørensen fik sat gang i noget fællessang mens elektrikerne fiksede strømmen og efter små fem minutter kunne koncerten fortsætte.
Et godt råd: Kom op af campingstolene og støt op om kunstnerne på den lille scene.