Billedserie: Fastelavn et tilløbsstykke

Der blev selvfølgelig blive kåret konger, dronninger og der var også er præmie til bedste udklædning.

Billedserie: Fastelavn et tilløbsstykke
Mange børn og voksne var mødt op ved Superbrugsen i Ubby for at slå katten af tønden. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Igen i år havde FDF Ubby, Jerslev stilladsservice, Hvidebæk IF og SuperBrugsen Ubby inviteret til fastelavn for alle børn i lokalområdet.

Fastelavnsfesten startede i Ubby kirke og efter kirkegang gik deltagerne, med fanen fra FDF forrest, til SuperBrugsens parkeringsplads hvor hele seks tønder ventede på at blive slået ned.

Rigtigt mange børn og voksne støttede op om arrangementet, og med en kold vind og kun 1 grad varme var der behov for lidt opvarmning inden køllerne skulle svinges. Det sørgede et par friske gymnastikpiger fra Team Junior for. Et friskt indslag inden de mange fremmødet børn blev delt op i aldersklasser, klar til at slå katten af tønden.

Der blev selvfølgelig blive kåret konger, dronninger og der var også er præmie til bedste udklædning.

Der var fastelavnsboller og en kop kaffe/kakao efter tøndeslagningen og der var også mulighed for at købe en gril pølse med brød.

Del