Biblioteksklubben inviterer til inspirerende caféaftener i februar

Kalundborg Bibliotek åbner dørene for alle nysgerrige sjæle til guidede læsninger, foredrag og videnscaféer i februar.

Biblioteksklubben inviterer til inspirerende caféaftener i februar
Biblioteksklubben starter måneden med litteratur på en ny måde. Onsdag den 25. februar tager Benny Lorentsen deltagerne med på en humoristisk og nostalgisk rejse gennem knallertens historie i 70’erne, 80’erne og 90’erne.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Bibliotek åbner dørene for alle nysgerrige sjæle til guidede læsninger, foredrag og videnscaféer.

Guidet fælleslæsning: “Sammen om litteraturen”

Biblioteksklubben starter måneden med litteratur på en ny måde. Mandag den 2. februar og igen mandag den 16. februar kan du deltage i caféen for guidet fælleslæsning, hvor udvalgt litteratur bliver læst højt, og deltagerne sammen udforsker og diskuterer teksterne. Ingen forberedelse er nødvendig – kom og lyt, og vær med i samtalen.

Historiecafé om konspirationsteorier

Onsdag den 2. februar giver Morten Hammeken et foredrag om konspirationsteorier, fra Cæcar og 9/11 til Trump og “den dybe stat” under Corona. Hammeken dykker ned i fænomenets historie og udvikling.

Onsdag den 25. februar tager Benny Lorentsen deltagerne med på en humoristisk og nostalgisk rejse gennem knallertens historie i 70’erne, 80’erne og 90’erne. Foredraget giver både indsigt og underholdning for alle aldre.

Videnscafé: Universets store spørgsmål

Onsdag den 18. februar kan deltagerne høre Benny Christen Grandahl fra SUFOI (Skandinavisk UFO Information) fortælle om universets måske største gåde: Er der liv derude? Grandahl er kendt fra bl.a. DR-podcasten Flyvende Tallerken.

Litteraturcafé med personlige fortællinger

Mandag den 23. februar fortæller Shahin Aakjær sin egen historie i foredraget “Verdensbarn – Kan man bortføre sin egen søn?”. Han beretter om kærlighed, brud og en bitter strid, fra Danmark til Iran og tilbage igen.

Alle arrangementer foregår i Det Grønne Rum på Kalundborg Bibliotek mandag eller onsdag kl. 18.30 (medmindre andet er oplyst)

Billetinfo: www.kalundborgbib.dk under Det sker
Medlemsfordel: Gratis medlemskab af Biblioteksklubben giver adgang til rabat og en lille gave som nyt medlem. Det er ikke nødvendigt at være medlem for at deltage.

Del