Behov for bedre opfølgning på selvmordstruede
Ny rapport viser, at mange ikke får kontakt med psykiatrien i den kritiske tid efter udskrivelse.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
En ny monitoreringsrapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er et stort behov for, at initiativerne i regeringens handlingsplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg bliver fuldt implementeret.
Handlingsplanen blev vedtaget i 2024 som en del af regeringens 10-årsplan for psykiatrien. Den nye rapport er den første, der følger op på planen, og den giver et billede af situationen, før initiativerne blev sat i gang.
Rapporten måler på seks initiativer og skal hjælpe Rådet for Selvmordsforebyggelse med at følge implementeringen. Tallene viser blandt andet, at kun 29 procent af personer, der udskrives fra et somatisk sygehus efter et selvmordsforsøg, får en opfølgende kontakt med psykiatrien i den første uge efter udskrivelse. For personer, der udskrives efter en psykiatrisk indlæggelse, er tallet 50 procent.
Manglende opfølgning er problematisk
Ifølge sektionsleder Julie Hagstrøm er den manglende opfølgning problematisk, fordi risikoen for selvmord er særlig høj i tiden efter udskrivelse.
”Vi ved, at både personer, som udskrives fra indlæggelse i psykiatrien, og personer, som har haft selvmordsforsøg, er i høj risiko for selvmord. Forskningen viser, at i den første uge efter udskrivelse fra indlæggelse i psykiatrien er risikoen særligt høj. Derfor er det afgørende, at psykiatrien følger op,” siger Julie Hagstrøm.
I handlingsplanen er der afsat midler til et initiativ, som skal sikre opfølgende kontakt til både personer, der har været i akutmodtagelsen efter et selvmordsforsøg, og personer, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse.
Handlingsplanen er under implementering
Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2024 et Råd for Selvmordsforebyggelse, som følger arbejdet med at føre handlingsplanen ud i livet.
”Vi har store forventninger til, at de kommende års betydelige indsats for at forebygge selvmord - både med handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg og med den samlede 10-årsplan for psykiatri - vil føre til, at færre mennesker tager deres eget liv,” siger Julie Hagstrøm.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er arbejdet mange steder godt i gang. De selvmordsforebyggende klinikker arbejder blandt andet på at øge kendskabet til tilbuddene gennem styrket samarbejde med akutmodtagelser og almen praksis. Samtidig arbejdes der på at gøre klinikkerne mere ens på tværs af landet.
Flere kommuner har desuden fokus på at klæde medarbejdere bedre på til at kunne udarbejde kriseplaner og til at tale mere åbent om selvmordstanker.
Den næste monitoreringsrapport for handlingsplanen forventes at udkomme i efteråret 2026.
Fakta om selvmord og selvmordsforsøg
Selvmordsraten i Danmark faldt markant fra 1990’erne frem til 2007, men har siden været næsten uændret. Siden 2015, hvor FN vedtog et verdensmål om at reducere selvmordsraten med 33 procent, er raten i Danmark faldet med fire procent.
I perioden 2021 til 2024 har der i gennemsnit været 558 selvmord om året. Der registreres årligt næsten 3.000 selvmordsforsøg, men det vurderes, at det reelle antal er markant højere.
Markant flere mænd end kvinder tager deres eget liv, mens flere kvinder end mænd – særligt yngre kvinder – har selvmordsforsøg. Selvmord og selvmordsforsøg har store konsekvenser for både den enkelte, pårørende og efterladte.
Få hjælp ved selvmordstanker eller krise
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt at tale med nogen.
Du kan kontakte din egen læge, lægevagten eller Livslinien.
Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.