Begyndende ”jordskred” på Røsnæs Halvøen

Begyndende ”jordskred” på Røsnæs Halvøen

Læserbrev: Begyndende ”jordskred” på Røsnæs Halvøen

Hvis man ser nærmere på Røsnæs Halvøen, kan man ikke blive overrasket over dette fænomen. Røsnæs halvøen, blev formet under Istiden. Derfor er det måske ikke tidligere registreret, at undergrunden, er begyndt at bevæge sig.
Jeg har selv, som ”stor” dreng boet på kystvejen i mange år, og dykket og svømmet langs kysten i mange år. Bare ud for Strandbakken og til kysthospitalet, har der været flere skred, gennem tiden!  Man kunne tydeligt se, når man svømmede langs kysten, at der var tydelige ”blågrønne” ler formationer. Derfor kan man ikke blive overrasket over at der langs kysten, også videre ud mod Røsnæs Spidsen er sket bevægelser i undergrunden.

Vi havde for mange år siden en stor fabrik på Røsnæs der producerede Leca kugler til isolering. Denne er senere nedlagt. Da det blev for besværligt / dyrt, at hente ”blå Ler” langs Røsnæs blev fabrikken nedlagt ”. Jeg var selv tilstede da den store skorsten/fyr der lavede varme til brændingen af ”Leca kuglerne” blev sprængt i luften.  Derefter oprettede Kalundborg Kommune ”genbrugs plads” på området. Uanset dette, kan man nok ikke afvise, at Røsnæs stadig ligger på en stor ler knold, i undergrunden! Ler bliver mere bevægeligt og blødt som smør, når det bliver vådt.  (Regn og klimaændringer. ) Tænker lidt på Randers i den forbindelse.

At der så kommer en udmelding fra GEUS, om at undergrunden, bevæger sig, kan man ikke blive forbløffet over, selv om det i øjeblikket kun drejer sig om 5-10 mm om året. Dette kan i dag konstateres med satellit målinger. Gennem hvor lang tid er disse målinger mon blevet foretaget? Hvis det først registreres nu at jorden skrider med 5 til 10 mm om året, hvad byder fremtiden så? At Kalundborg Kommune/Byrådet tilsyneladende Ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i forholdene, kan måske nu, hvor de har kendskab hertil ændre deres holdning til et evt. hotel byggeri. Og i stedet at henligge området som det er tiltænkt - et ”Grønt” naturområde. Hvis projektet går i gang, skal der sikkert, piloteres mere end grundigt!
Turisme og biler har vi nok af på Røsnæs.

Med venlig hilsen

Keld Jensen

Åsen 3

4400  Kalundborg

Del