At tænke ud af boksen

At tænke ud af boksen

At tænke ud af boksen

Det Maritime Værksted bliver opfordret af Kristine Vesterskov Olsen og Aase Due, medlem af kommunalbestyrelsen og styregruppen Bynær Havnepark til at tænke ud af boksen. Dette for at bevare den maritime kulturarv, og Det maritime Værksted på havnen, som de selv skriver: ”Sikke et kulturliv vi kunne få, hvis Det Maritime Værksted er på havnen”.

Så tænker man jo, hvorfor kan Kristine Vesterskov Olsen og Aase Due ikke være med til at tænke ud af boksen, for på den måde at få et levende kulturliv i Det blå Pakhus. Og svaret er måske, hvis man vil være medlem af styregruppen Bynær Havnepark, må man ikke tænke ud af boksen, hvis man vil være med.

Ifølge et citat fra en artikel i tv-Kalundborg den 28. januar 2015, får man jo svaret på spørgsmålet hvem der kan vælges til Styregruppen Bynær Havnepark.

”Skal man være med i styregruppen, skal man også anerkende den præmis, som arbejdet foregår på”, svarede borgmester, Martin Damm (V).

Men nu er der jo kommet flere nye muligheder for at skabe en levende havn, end der var for 8 år siden og for at udnytte Det blå Pakhus til andre kulturale formål end borgerservice og bibliotek, men desværre ser det ud til, at styregruppen Bynær Havnepark desværre ikke tænker så meget ud af boksen, og kikker på de nye muligheder.

Men det ser mere ud som om mindretallet godt må komme med til bal med Borgmesteren, hvis bare man bliver siddende som bænkevarmer og ikke prøver at komme ud på dansegulvet.

Vi i Det maritime Værksted vil godt være med til at tænke ud af boksen, men nu er spørgsmålet: Tør medlemmer af kommunalbestyrelsen og styregruppen Bynær Havnepark rejse sig fra bænken og komme ud på dansegulvet?

Jens Kallehave, medlem af bestyrelsen i Det Maritime Værksted

Del