Arbejdsmiljøets internationale dag 

Arbejdsmiljøets internationale dag 

I 2024 skete der næsten 48.000 arbejdsulykker – heraf mistede 25 mennesker livet. Det svarer til over 130 arbejdsulykker om dagen. Samtidig blev der anmeldt 12.815 arbejdsskader, hvilket er omkring 35 dagligt. Prisen for dette er høj. Ulykker og arbejdsrelateret sygdom koster samfundet dyrt.

En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at regningen årligt løber op i cirka 50 milliarder kroner. Der er derfor al mulig grund til fortsat at markere Arbejdsmiljøets Internationale Dag den 28. april. Dagen blev foreslået af de to canadiere Colin Lambert og Ray Sentes. I 1983 var de på vej til et fagforeningsmøde, da de standsede ved et begravelsesoptog for en brandmand, der var omkommet i tjenesten. De undrede sig over, at andre arbejdere, som dør i arbejdsulykker, ikke modtager samme hæder.

I 1991 vedtog Canadas parlament Workers Mourning Day Act, som officielt gjorde den 28. april til en national sørgedag. I Danmark blev dagen første gang markeret den 28. april 1995 af Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere på Christiansborg Slotsplads. Gruppen har siden arbejdet for at fastholde opmærksomheden på dagen og understrege nødvendigheden af fortsat at kæmpe for et bedre arbejdsmiljø og øget sikkerhed. Der er desværre stadig behov for at sætte fokus på arbejdsulykker og forebyggelsen af dem.

Niels Erik Danielsen, kommunalbestyrelsesmedlem Enhedslisten Kalundborg.