Anmeldelse af en Pinse weekend – på forhånd

Jeg synes det er mageløst. Hvor er det fantastisk når vi gør sådan noget sammen. Det virker når vi medvirker – så kom med og deltag.

Anmeldelse af en Pinse weekend – på forhånd

Læserbrev: Anmeldelse af en Pinse weekend – på forhånd!

Der bliver knald på i Pinsen. Jeg ser frem til sidestik af indtryk, glæde, fællesskaber, hygge, oplevelser, samtaler og trætte ben og en masse andet. Det bedste af det hele er, at vi formodentlig er sammen med andre om alt det vi kan opleve. En myriade af aktiviteter og events venter på os og alle de gæster der kommer og besøger vores by, vores kommune. Tag godt imod dem alle – de er måske din kommende nabo.

I den mindre skala men vigtigt – LGBT+ Ungegruppe Vestsjælland afholder cabaret fredag aften. Unge, forældre og venner af foreningen glæder sig til i trygge rammer, at slå sig løs.

Kunst i Pinsen – et fanstatisk koncept. Kunstnere, og udstillingssteder åbner for, at du og jeg kan komme endnu tættere på kunsten og kunstnerne. Inspiration, irriteret, forelsket, eller hvad du nu har mod på, har du mulighed for i mødet med kunsten og kunstnerne. I vores kommune er der 34 steder du kan besøge – du er inviteret.

Åbning af havnebassinet ved Havneparken. Vejret er lige til det. Med garanti et tilløbsstykke. Hvem springer først i under åbningstalen? En sideaktivitet i Havneparken er Novonesis lærlingenetværk med overraskelse – super initiativ. Er spændt!

Fernisering på Bispegården – hele to af slagsen. Bispegårdsgruppen har deres årlige udstilling og som noget nyt er der også fernisering i restauranten. 

Det stadig kun lørdag! Tid til flere besøg hos kunstnerne eller besøg vores restauranter/udskænkningssteder.

Søndag kalder den Kongelig opera. Amfi i Bregninge får besøg af topklasse sangere fra operaen der vil give prøver på klassiske operastykker. Kommunen gir! På vej derud besøges nærliggende kunstgallerier.

Royal run – en attraktion der trækker mange til. Oveni alt løberiet er der tre eventsteder i Kalundborg der i sig selv er værd at besøge – Havneparken for de mindre og mindste – Klostertorvet med streetfood og en hel masse andet og på Møllebakken slår Kalundborg Rocker sig løs med en minifestival. Se i øvrigt hele programmet på Royalrun.dk

Jeg synes det er mageløst. Hvor er det fantastisk når vi gør sådan noget sammen. Det virker når vi medvirker – så kom med og deltag. Jeg vil deltage i det hele, dog i et mere adstadigt tempo end løberne. På forhånd tak til alle jer der er frivillige, arrangører, kommunen, virksomheder, kunstnere m.fl. – uden jer, ingen fest. Fik jeg sagt det – det er gratis.

Esben Hansen

Næstformand i Kultur og Fritidsudvalget

Del